• ···

Er jeg mindre kvinde uden hår ?

I går aftes tog jeg dette billedet af mig selv. Tankerne kredsende om en tekst jeg havde læst tidligere på dagen vedr. kvindelighed og hår. Jeg elsker min store manke. Tænk hvis jeg en dag mistede den. Hvordan ville du tackle sådan en situation ?Hvordan ville jeg ? Ufrivilligt hårtab pga. sygdom f.eks. Det er et ømt emne.
Fil 30-03-2016 21.15.05
I dag har jeg fornøjelsen af at overlade ordet til gæste-blogger Pernille Rønde. Pernille driver bloggen Stay Positiv. Læs denne gribende beretning, en sand historie fra Pernilles liv. Tag rigtig godt imod hende<3
Er jeg mindre kvinde uden hår?
Følelsen er tilbage.
Følelsen af ømhed i min hovedbund.
Følelsen af at have haft en stram hestehale hele dagen og endelig tage den ud.
Den form for ømhed.
Tilbage.
Igen.
Sidste gang jeg oplevede det var for to et halvt år siden:

Jeg kiggede op, så mig selv i spejlet og sagde:

“Fuuuuuuuck. Er jeg ved at blive gråhåret?”

Jeg kiggede en ekstra gang.
Der var en plet.
Men pletten var ikke grå.

Den var grisefarvet. En skaldet plet på størrelse med en femmer. Fuldstændig skaldet. Ikke et eneste hår. Glattere end en babynumse. CHOK.

Jeg er forvirret. Mit hjerte banker. Jeg er i chok.

Jeg stirrer bare på pletten. Jeg er helt mundlam.

Så pibler tårerne lige så stille ned af kinderne.
Ikke en lyd.

I løbet af den næste uge faldt halvdelen af mit hår af. Jeg havde den stramme hestehale-ømhed og så vidste jeg, at det ville falde ud lige der.

Jeg kørte hånden igennem håret og fik håndfulde af hår mellem fingrene.

Hårtot efter hårtot.

Tåre efter tåre.

Både håret og tårerne var som regnen, der bare faldt og faldt og ikke ville stoppe igen.

Det gik så stærkt.

Jeg så mange læger den efterfølgende tid.

De kunne fortælle mig, at jeg havde fået alopecia (også kaldet pletskaldethed). Der var ingen behandling. Kun tiden kunne gøre en forskel. Måske.

Lægerne kom til den konklusion, at jeg nok havde fået alopecia som en bivirkning af den medicin, jeg fik mod min kroniske smerte sygdom.

Så jeg fik valget: Håret eller smerterne?

Som så mange andre kvinder, så var jeg forfængelig og tænkte, at jeg hellere ville halte lidt og så have min fantastiske, tykke, chokoladefarvede, bølgende manke.

For er man overhovedet kvinde, hvis man ikke har sit hår?

Jeg følte en stor ubeskrivelig sorg. Og det er svært at forklare, hvorfor det er så stor en sorg at tabe sit hår. Også fordi det jo ikke er en livstruende sygdom.

Man aner ikke, præcis hvor meget man sætter pris på sit hår, indtil den dag det pludseligt falder ud. Jeg har altid været stolt at mit hår. Og pludselig følte jeg mig gammel og utiltalende. Jeg følte mig ukvindelig og i hvert fald slet ikke sexet og attraktiv.

Heldigvis er min mand altid god for en opmuntrende bemærkning. Efter vi havde barberet de sidste sørgelige rester af og jeg stod tilbage med 70 procent skaldet og 30 procent stubbe, kiggede han forelsket på mig og mit nyklippede hovede og sagde:

“Hold nu op. Du vil være en virkelig hot lesbisk.”

Medicinen blev stoppet. Og tiden ville vise, om jeg fik mit hår igen.

Der gik 6 mdr og de små hårsække begyndte langsomt at pible frem igen.

Til gengæld kom smerterne tilbage i tifold. Jeg var invalideret af smerter. Jeg kunne ikke selv stå ud af sengen, jeg kunne ikke selv gå i seng, jeg kunne ikke lege med mine børn, lege kunne ikke engang holde på en kuglepen.

Så vi kæmpede en lang kamp mod systemet for at få lov til at komme tilbage på den dyre medicin. Der skulle gå 10 mdr med invaliderende smerter. Men så blev det bevilliget. Nyt præparat. Men i samme familie som det gamle, da det virkede fantastisk på mig.

Men så…

Jeg gik med tørklæde i 2 år. Jeg tog tørklædet af for 6 mdr siden.

Jeg har nu haft mit nye hjemmegroede hår i 6 mdr.

Og det var alt, hvad jeg fik lov til.

Jeg har nydt det.

Og nu tilbage til starten.

Følelsen er tilbage igen.

Den anden dag sidder jeg med mine børn og laver perleplader. Min datter Anna (11 år) har sat en playliste igang på YouSee. Vi hygger.

Jeg klør mit ømme hovede. Jeg er ret sikker. Men jeg får alligevel lige Anna til at kigge efter.

Ud af højtaleren synger Anne Linnet. Hun synger tilfældigvis en “Forårsdag”. Tilfældigvis. Men meget sigende.

Det er simpelthen en smuk sang. Og det er den stemning, der er i rummet, da Anna siger:

“Moar, jeg vil helst ikke være den, der siger det. Men der er en plet. Igen.”

Igen.

Igen…

Mit hjerte synker helt ned i maven.

Jeg får en klump i halsen.

Og tårerne begynder bare at trille.

Præcis som sidst.

Jeg ved godt, at jeg vel skal skjule det for børnene. Men det kan jeg ikke. Jeg overvejede det kort, men tænkte så, at det vel er ok for dem at se, at mor også bliver ked af det engang imellem. Men at hun så rejser sig igen.

“Er du meget ked af det? Jeg skulle have sagt, at der ikke var nogen plet. Jeg vil ikke gøre dig ked af det”

“Nej, nej, nej. Lille skat. Jeg er rigtig glad for, at du fortalte mig det. Jeg vil gerne vide det.Jeg kunne jo mærke det. Jeg bliver bare lidt ked af det. Med det her klarer vi jo også bare. Det har vi jo gjort før. Og jeg har jo masser af tørklæder.”

Nu er jeg tilbage ved udgangspunktet.

Medicin der virker, men med hår, der falder af.

Dilemmaet er det samme som sidst: Håret eller smerterne?

Vil jeg leve et liv med smerter? Eller vil jeg leve et liv med tørklæde og pletskaldethed?

Sidste gang valgte jeg smerterne, fordi jeg ikke vidste, hvor slemme de ville blive og hvor invaliderende de var.

Denne gang ved jeg bedre.

Denne gang vælger jeg at tage min medicin og miste mit hår.

Jeg ved, hvad jeg kan forvente fra nu af.

Jeg har været på rejsen før.

Man skulle tro, at jeg med mine (dengang) 35 år, var modstandsdygtig overfor det store fokus på den ydre skønhed. Men nej. Jeg var ikke immun. På trods af min stolthed og min bevidste indsats for at være cool omkring det, så fik hårtabet mig til at blive hyper-opmærksom på mig selv, min krop og mit udseende.

Jeg begyndte at lukke mig lidt inde. Jeg har altid været meget social. Men jeg begyndte at undgå steder med mange mennesker. Jeg var bange for at nogen ville kigge, grine eller kommentere. Jeg gik med strikhue på arbejde. Og begyndte at handle så meget som muligt på nettet. Jeg var nervøs, når det blæste meget. Ingen sagde noget – men jeg levede i frygten. Indtil den dag, hvor jeg tog den aktive beslutning om kun at gå med tørklæder.

Tabet af identiteten og selvværdet, som kom med den sidste gang, det har jeg allerede bearbejdet.

Så på den måde er jeg mere klar.

Men det betyder ikke, at jeg ikke stadig er trist.

Godt jeg ikke smed mine mange tørklæder væk.

Og godt at jeg nu har en ny grund til at shoppe.

Tusind tak fordi du læste med.

//Pernille

Stay Positive

 

Blogger på: www.stay-positive.dk

Facebook: www.facebook.com/staypositiveindk

Instagram: @staypositive_blog

Derfor kvinder elsker makeup – snot syg foran linsen i dag

ØV !  er bare lukket helt ned i en monster forkølelse. Kan hverken smage, høre, få luft eller gå 3 minutter uden at hoste eller pudse næse. Ikke den oplagte dag at spille langhåret foran et kamera på. Men men men “man” aflyser jo ikke mm man er helt under dynen, rystende med feber. Sådan er jeg opdraget.

Gennemstod en fotosession med fotograf Trine Bukh denne formiddag. Trine fotografere til nogle af de store danske blade og det er også der billederne senere skal bruges.

Det var noget af en opgave at få opbygget ansigtet fra syg til “model”. Der er ca. 30 minutter mellem disse 2 billeder.

Fil 28-03-2016 12.54.16

Ha ha det er simpelthen så grænseoverskridende for mig at poste morgenbilledet, men tænker også det er sundt at vise hvordan jeg også ser ud. (rigtig tit faktisk )

Fil 28-03-2016 12.58.23

Fil 28-03-2016 12.42.53

Fil 28-03-2016 12.44.21

Fil 28-03-2016 12.45.16

Glæder mig til det færdige resultat 😉 Som jeg selvfølgelig ligger ud når det er klart. Artiklen handler om at fortryde, jeg har dummet mig så hårdt da jeg var yngre og den historie skal frem.

Bagefter havde jeg lovet børnene en tur på loppemarked. Fandt denne fine fine fine taske.

Fil 28-03-2016 13.01.28

Outfit.

Jakke: Second Female

Top: Costomade

Bukser: Zara (Trafaluc)

Sko: Moss Copenhagen

Makeup: MAC

Tak for fordi du læste med 🙂

Maise

Sådan gik påskefrokosten – kvalmefaktor forude !

Fil 26-03-2016 19.01.49

TAK for sød support på facebook i dag. Dagen hvor jeg har været med svigerfamilien til den ultimative påskefrokost.

Dresscode: Gul.

Fil 26-03-2016 20.01.32

 

Da vi ankom startede den fineste dag med det man kan kalde for et gennemtænkt påskekoncept.

Vi lagde ud med sang for silkehønsene. Hønsene skred/sked med det samme, bebrejder dem ikke 😉

Fil 26-03-2016 19.09.23

Fil 26-03-2016 19.10.23

Min svigermor har virkelig en PERLE af et sted. Helt igennem charmerende hus, med marker, høns, terrasser og små hyggelige bænke rundt i “parken”, svømmepøl og en lille skov hvor vi lavede æggejagt med 80 gemte chokoladeæg.

Jeg er en SUCKER for den slags familiesammenkomster hvor børn og voksne leger sammen. Vi pustede æg, med sådan en kraft at hele selskabet var ved at gå under bordet i iltmangel. Herefter malede vi dem og hængte dem op over spisebordet. Så fin familietradition.

Fil 26-03-2016 19.03.49

Fil 26-03-2016 19.03.09

Fil 26-03-2016 19.02.34

Det kunne være et blogindlæg for sig selv om det med at bringe sine børn sammen. Tør næsten ikke tro på hvor usigeligt godt det går for de 3 piger her. De elsker vitterligt  hinandens selskab. Føler den dybeste taknemmelighed over den glæde og gevinst de har fået med alle 3.

Fil 26-03-2016 19.01.24

Udkigspost 8 meter over jorden. Med 10 cm høje støvler vurderede jeg at vente med den aktivitet til næste gang.

Fil 26-03-2016 19.00.15

I glasset var hjemmedyrket vin. En slags æble Rose’…… Mummmmmsssssssss !

Fil 26-03-2016 18.59.23

Æg fra silkehønsene. Det næsten som at være med i et afsnit af  bonderøven.

Fil 26-03-2016 18.57.22Påskeæg var der både til børn og voksne. Jeg fik hjemmedyrket hyldeblomst the.

Fil 26-03-2016 18.57.54

Jeg skulle jo medbringe kagen og det blev helt som min far forudså. ” Du køber jo noget på vejen Maise, la’ vær at tænk mere over det”. Som sagt så gjort. Lagkagehuset havde de fineste (og dyreste) romfugle. Meget påskeagtigt og så selvfølgelig Chr. havner tærte og jorbærtærte.

Fil 26-03-2016 18.58.25

Efter at have spist i 6 timer var det dejligt at gå tur med kalkgraven i aftensolen. Den mindre romantiske del af historien var at det var kamp fedtet på stierne og vi gled rundt i helt upraktisk fodtøj.

Fil 26-03-2016 18.56.39

Tak fordi du læste med hele vejen.

Et liv…. !

 

Maise

Vinderen er….. måske er der mere end en’ !

Ja vi er faktisk i ret godt påskehumør og havde lyst til at glæde mere end en vinder i dagens konkurrence om billetter til MAN CONFESSION på tirsdag den. 29 marts 2016.

Fil 25-03-2016 22.30.20

Jeg har trukket 2 vindere. STORT tillykke til:

 

Hannah Tørnstrøm du har vundet 2 billetter der eftersendes på mail.

&

Trine Keelia Buur du har vundet 2 billetter der eftersendes på mail.

Det er bare så dejligt med stor interesse, så meget  interesse at blogindlægget røg på toplisten over de mest liked og kommenteret blogs i dag. I den anledning vil jeg gerne tilbyde jer der har deltaget i dag at komme med til  50 % rabat. Så kan i komme 2 for 1 pris. Benyt rabatkode: Maiserygaard

Benyt følgende link til Billetto HER, så vil i kunne vælge VIP billetter.

Vi ses tirsdag.

Fil 25-03-2016 20.04.39

Nyd påsken <3

Maise

Ses vi på tirsdag ? Vind 2 billetter til en aften du sent vil glemme !

Jeg udfordrer dig på både provokation og magisk inderlighed. I dag kan du vind 2 billetter til MAN CONFESSIONS.

Det er på tirsdag. Kl.19. I Charlottenlund på Ballroom & Trotters.

MAN CONFESSIONS

Få svar på hvorfor vi:
– Ikke tør at elske.
– Ikke tør at være i smerten.
– Ikke tør at vise vores sande jeg.

Du vil blive provokeret.

Tør du åbne dit hjerte 100% denne aften?

Hvis du gør, risikerer du at gå hjem med en helt anden tilgang til magien i et parforhold og får lov til at fornemme den nye bølge af kærlighed der snart strømmer ind over vores verden.

Denne aften, vil du opleve to mænd servere deres hjerter på et sølvfad.

Robert Lubarski joiner Søren Stenderup på scenen.

Men.
Det bliver ikke i den traditionelle forstand.
Det bliver ikke: “10 gode råd til et bedre parforhold” eller “12 hurtige veje, til bedre sex”.

Det bliver meget værre.

Forestil dig en aften med drama, tårer og dybe samtaler. Forestil dig en aften med lys, kærlighed og højt til loftet. Forestil dig en aften, hvor vi viser sårbarhed.

Hvor vi inspirerer dig til, at opleve hvorfor vi har styrken til at elske ubetinget. Hvor to mænd fortæller dig, hvorfor sex med den samme partner, bliver bedre og bedre som årene går.

Kald det kærlighed med Robert Lubarski  & Søren Stenderup.

 

For et deltage skal du blot kommentere her eller på Facebook. Jeg trækker vinderen i aften den. 25 marts 2016.

Se mere om begivenheden HER

Fil 12-03-2016 14.26.23

 

Maise

Older posts