• ···

Livet …. Så tæt på at slutte

Torsdag … Solen skinnede. Havde det fantastisk på kontoret, weekenden nærmere sig og det var med udsigt til fredag aften sammen med mine tætteste veninder. Der var lagt i ovnen til en juicy bytur, tøjet var købt, boblerne var på køl, bordet bestilt på Madklubben og listen på Lusso bar vores navne. Alt var godt.

En besked tikkende ind på min telefon. Den var fra Stine’s ex mand. Stine er min  ældste og meget tætte veninde. Vi har holdt sammen igennem alt siden folkeskolen. Beskeden lød:

Hej Maise – ring til mig. Lars.

Sjovt tænkte jeg.  De har været skilt en rum tid. Skrev til Stine ” Hej mus, Lars skriver jeg skal ringe ? Hvor jeg håber det er fordi han vil købe en firmaevent ha ha ?”

Stine svarede ikke…….

Jeg ringede til Lars

Det handlede desværre ikke om firmaevents men noget helt helt andet og langt mere alvorligt. Gående inden i Meny i Valby går min verden i sort. Lars beretter med rystende stemme om vores alle sammens elskede Stine der er kommet grueligt galt afsted på sin cykel.

På daværende tidspukt ligger Stine på operationsbordet med en kæmpe hjerneblødning. Lægerne tapper 630 ml blod fra hendes hoved. Hun har i sit styrt uden hjeml fået åbent kraniebrud. Lægerne har åbnet hende og indsat 4 jernplader samt skruer der vil være en del af hende, resten af  livet. Hun har brækket en kogle i sit øre og har store synsforstyrrelser og urimelige hævelser i ansigtet.

På intensiv kaster hun op og har skingrende smerter fra sit hoved.

Hun overlevede fordi ulykken skete ved Søpavillonen og hun kom så hurtigt på operationsbordet. Lægerne har udtrykkelig lagt vægt på hun har været afsindig heldig.

Jeg kan ikke få luft over situationen og hvor EVIG taknemmelig jeg er for vi ikke mistede dette menneske. Stine er selv en dygtig sygeplejerske på intensiv på selv samme hospital, mor til 2 skønne drenge. Verden kan ikke undvære hende. Jeg kan ikke undvære hende.

Da jeg besøgte hende i går og vi havde grædt  sammen og talt lidt sagde hun ” mus hvordan går det med dig og Søren” ? Halvt kvæstet, med hjerneblødning og kraniebrud, langt væk på medicin tænker hun på mig. Simpelthen for vildt ! Jeg kunne ikke se hvad det nogensiden havde af relevans i den situation hun lå i, men hun insisterede <3 Sådan er hun.

I morges da jeg var hos hende med vandmelon, var der en lille fremgang at spore i hendes energi og glød. Taknemmelighed !

Fil 28-05-2016 13.26.57

Jeg er dog både ulykkelig og  helt færdig over hendes ulykke, allt det hun skal igennem de næste mange måneder ! Suk …. det hele er  blandet med atjeg oplever den dybeste taknemmelighed der sidder tydeligt i halsen og hjertet og trykker godt på.

Stine havde overskud til selv at poste på facebook i går. Hendes opslag er gået viralt med tusindevis af delinger og har også nået de danske medier. Hendes budskab om vigtigheden af brug af cykelhjelm er ude og det er i sandheden et stort plus at mange andre vil tage hendes historie med sig og passe på sig selv.

Fil 28-05-2016 13.18.13

Kære venner – jeg har fuld accept til at skrive denne blog.

Pas på dig selv. Ta det alvorligt, vi tror aldrig  det rammer os, for vi kører jo sjældent på cykel og hvis vi gør så er det stille og roligt. Det er ingen garanti for dagen i morgen, men vi kan forsøge at øge vores sikkerhed så godt vi kan.

Jeg har givet Stine den bedste cykelhjelm cykelhandleren kunne tilbyde mig. Aldrig mere skal jeg cykle uden hjelm selv. Jeg håber du vil gøre det sammen.

Fil 28-05-2016 13.17.14

E’t liv kære mennesker. Pas godt på det. Bliver bloggen lidt stille den næste tid er det fordi jeg er med Stine. Intet er vigtigere lige nu end hun får al den hjælp og støtte der behøves i sådan en kvæstelse. Heldigvis er hun stærk som en okse både mentalt og fysisk.

Jeg beder til alt skal blive godt <3

Fil 28-05-2016 13.18.25

Maise

 

Mor & barn mindfulness – rørt dybest inde <3

Jo jeg tilbringer rigtig meget tid med mine børn. Jeg har selv opfattelsen af vi er tæt knyttet med en  hel del intern forståelse af vores lille 3 kløver univers . Trods det, har jeg det nok som mange andre forældre, at tankerne i ny og næ falder på om jeg nu er nærværende nok ? fik jeg talt nok med dem begge 2 ? er jeg tilstede mentalt når jeg læser godnat historie  ?osv osv…. listen er lang og mildest talt røv deprimerende.

Ugen ryger hurtigt  afsted med legeaftaler, sportsaftaler og aktiviteter der gør at vi kommer sent hjem og ikke har så meget “eye to eye time” som jeg kunne ønske mig. Med tanke på at børnene snart fylder 8 og 7 år, ja  så kan jeg tælle årene hvor de forsat er helt fjattede med at hænge ud med mig og synes jeg er “the bomb”. Så vil jeg gerne fordybe mig mere i vores tid sammen, mens vi har den ? JA for fanden.

Det er derfor med stor glæde jeg kan skrive om de sidste uger hvor Annabell og jeg har gået til mor og barn mindfulness. 1 gang om ugen har vi indfundet os til eksklusiv tid sammen, kun hende, jeg samt mindfulness træner Marianne Nørregaard. Mit overordnede formål med at gå til mor og barn mindfulness var at være sammen med min datter på en anden måde end ellers, og gøre hendes verden større på nuet, nærvær og kærlighed.

Fil 25-05-2016 19.41.43

Det lyder smukt ik ? Det VAR smukt.

Selv om vi ofte laver mad sammen og gør ting sammen, så ved jeg ikke lige hvor ofte du har oplevet at have sådan en sød, øm, varm stund med dit barn  ? På yoga stole med ryglæn og bløde velduftende lyse tæpper blev vi placeret tæt ved siden af hinanden. Marianne er eminent til at tale i børnehøjde og gøre det emne, der ikke just skriger af “børn”, til appetitligt og interessant for både mig og min datter.

Fil 23-05-2016 21.34.29

Nu bliver det helt umuligt at gengive alt hvad der er sket, sagt og oplevet. Mine højdepunkter har været:

At tilbringe stille tid med min datter.

At se hendes smil hun sendte mig undervejs, da vi sad sammen og kiggede hinanden i øjnene i 60 sekunder, et kig forbi overfladen og helt ind i sjælen. Den varme af kærlighed der mødte mig var enorm.

Da vi begge skulle vælge nogle kort der lå foran os. Hun skulle vælge et til sig selv og fortælle om hendes valg, samt vælge et til mig – Hun trak kortet ” Du er god til at sige tak”. Hun forklarede at hun synes jeg er rigtig god til at takke for tegninger og ting hun giver mig eller små overraskelser der gør mig glad. Hendes eget kort var at hun var en god ven, hun fortalte levende om en oplevelse hun havde haft samme dag i skolen med nogle veninder.

Fil 23-05-2016 21.37.03

Vi mediterede og Marianne guidede os ind og ned i kroppen hvor der blev bygget hemmelige rum inden i os selv. Et sted der kun var vores.

Marianne kom med guldkorn i forhold til at elske sig selv helt ind i kernen, hvordan vi samler på gode minder og vigtigst af alt husker dem og kan tage dem frem og opdage glæden igen.

Jeg er helt ærlig ret bevæget af denne måde at opleve på, i fælleskab og i kærlighed.

Det er helt tydeligt at Marianne Nørregaard, der er indehaver af Find vejen- Din vej,  tankefeltterapeut, coach og mindfulness-instruktør brænder for sit arbejde med mennesker – specielt mor og barn mindfulness. Hun har været en stor inspiration for mig i at formidle øvelser vi kunne lave sammen på en dejlig og legende børnemåde.

Se mere om Marianne på hendes facebookside Find vejen – Din vej  Eller på hjemmesiden www.mariannenorregaard.dk

Næste mor/barn mindfulness starter den.12 juni og løber over de følgende 3 søndage. Prisen er 350 kr for jer begge 2. Se mere på begivenheden HER

Tak til Marianne for vi nu begge er blevet skarpere og mere opmærksomme i vores liv med mindfulness. Da bilen trillede hjem fra Valby sidst betragter  Annabell en dreng på gade, han er ude og lufte en hund, foran sparker han en bold mens han tekster på sin mobil. Hun siger helt tørt ” den dreng mor, kan du se ham ? Han er ikke mindfull. Bingo lille skat og tillykke med du i en alder af 7 år har fået en kæmpe gave af bevidsthed tilført dit liv.

Jeg elsker dig <3

Fil 25-05-2016 19.54.27

 

Maise

SPONSORERET

Resultatet af c9

boom-done-a

Så kom jeg i mål med mit c9 = Change 9 days projekt.

Jeg var i sanheden nysgerrig på at blive målt og vejet denne morgen og resultatet blev bedre end jeg havde turde håbe på:

Mine lår er blevet 3 cm mindre

Mine arme er blevet 2 cm mindre

Min talje er blevet 4 cm mindre

Min hofte er blevet 4 cm mindre

Min læg er blevet 1 cm mindre

 

Og vægten er styrtdykket med:5,2 KG !

 

Jeg er fucking tilfreds. Det har været en fornøjelse og passe så godt på mig selv, fylde mig med grønt, frugt, shakes og sund aftensmad. Jeg har haft det rigtig godt og anbefaler på det varmeste denne måde for kickstart mod sundere vaner.

c9 holder ! Jeg kan godt forstå hvorfor produkterne er eksploderet i vækst på verdensplan.

Maria Bengtson er kvinden for mere info eller bestillinger med specielpris. Kontakt hende HER eller på 20 73 57 87.

Som jeg har skrevet havde jeg taget 8 kilo på, (føles godt at skrive i datid), de er nu mere end halveret. Så hvad gør jeg nu ? ….

Kig med snarest 🙂

Maise

Børnene flyver fra mig !

Så sidder man der i sin bil, sommeren hamre ind af det nedrullede vindue mens Blak synger om Mette. Destinationen er skolen i Dragør hvor pigerne går. Jeg skal til skole-hjem samtale. Jeg er forsat ikke nået til et punkt hvor jeg ankommer til den slags møder uden at griner inden i ,over jeg er den voksne. Det er mig der er moderen og det hele er mit ansvar. Gu ved om den der voksen følelse nogen siden rammer mig …. ?

Fil 23-05-2016 17.21.40

Barnet blev skam rost og jeg var pudsigt nok blevet 1,98 høj da jeg gik ud igen. Alt er godt. Smilede til den næste mor i rækken der skulle ind efter mig og tænkte om hun mon følte sig rigtig voksen  ?

Vi taler ofte om at tiden går stærkt. Vi er i en proces lige nu hvor der sker den mest tydelige løsrivelse fra min store datters side. Hun er begyndt at cykle rundt i vores hood med sine veninder og den frihed og følelse at “stor” er hun helt igennem vild med. Jeg er vild med at hun at vild med det, trods hun hænger på facetime 6 gange på en time for at spørge mig om noget. Sidste opringning som var for 4 minutter siden gik på om:  jeg ville adopterer hendes veninde hvis nu begge hendes forældre døde???? Ja det er store ting der skal tages stilling til på en mandag eftermiddag.

Facetime samtale <3

Fil 23-05-2016 17.19.45

Kunne jo kaste mig kærligt over lillesøster nu den store er ved at flyve afsted fra mig, men nej hun er på værelset med sin veninde med  skilt på døren: VOKSNE INGEN ADGANG…!!

Tja så vil jeg surfe på nettet efter en hund, en kat eller skulle jeg få et sidste barn mon ? Kunne også være jeg skulle tage 3 dybe vejrtrækninger og forlig mig med at dette er naturens gang ! Hummmmm… Normalt ville jeg spise en romkugle i sådan en situation her, men nej jeg vil skære en fræk og saftig appelsin i både og synke den sammen med livets realiteter.

Dejlig aften til alle.

 

Maise

Older posts