• ···

Nytårstale + 5 mest læste indlæg i 2016.

Så er året ved at rende helt ud. 2016 er gået og de fleste af os giver måske året der er gået en tanke eller to ?

Hvad var godt ? Hvad var skidt ? Hvad vil vi gerne have mere af ? Hvad vil vi gerne undgå at opleve igen ? Sikkert er at vi alle har været igennem lidt af det hele, for sådan er det – livet. Det er ikke godt eller skidt, enten eller, sort eller hvidt, lykkeligt eller ulykkeligt.

Livet er mangfoldigt. I kontant bevægelse. Det er svært. Det er godt. Det er mørkt. Lyst. Solskin. Regn. Forår. Efterår. En stor blanding og i min optik umådelig fantastisk. Jeg er lykkelig for at være til, for at opleve og give kærlighed. For at udvikle mig og opdage nye sider, nogen gode andre mindre gode. Jeg kan både være heks og engel. Det meste af tiden er jeg mig selv, hvilket er en blanding af alt.

2016 har været et (overvejende) super godt år for mig. Kærlighed har været et tung fokuspunkt. I forholdet til mine elskede børn som vokser op som stærke kærligheds bomber. Fuck jeg elsker de to små mariekiks der er hele omdrejningspunktet i mit univers. Jeg er kommet dejligt tæt og under huden på min skønne kæreste, som forsat udfordre mit verdensbillede af nærmest alt. Jeg nære dyb respekt for vores forskelligheder og nyder vores magnetiske og magiske tiltrækning. Dernæst er jeg landet rigtig fint i mit job i eventbranche, jeg har fået ligeså meget udfordring og ansvar som jeg ønskede mig, og føler stort ejeskab i virksomheden, hvilket styrker min arbejdsglæde enormt.

2017 står foran os alle. Hvad vil det byde på ? Ingen ved det endnu….. Men jeg er klar, med tanke på mit mantra der følger mig og styrker mange af de valg jeg træffer: Ét liv !

Jeg ønsker dig verdens bedste år 2017.

15820056_715508785283201_578289377_n

Herunder et tilbageblik på de mest læste  blogindlæg i 2016:

Tak for endnu et godt “blog år”. Tak fordi I læser med <3

Maise

Eventyrlig juleaften i ren velgørenhed

I år fik jeg fornøjelsen af at tilbringe juleaften på en helt anden måde end nogensiden før.

I selskab med nonprofitorganisationen Eventyr Jul  holdte vi jul for ca. 300 socialt udsatte mennesker. Børnene var det store fokuspunkt, og hele formålet var at give dem en jul der var ganske eventyrlig.

Det har været fascinerende at se hvordan sådan et arrangement bliver stablet på benene. Det involvere utrolig mange mennesker og virksomheder, der alle har lyst til at gøre en forskel. I dagene op til juleaften var der en aktivitet af den anden verden, med gaver der blev indsamlet fra nær og fjern. Ca. 2000 gaver blev indpakket af 50 frivillige. Flæskesteg, ænder, chips, snacks, chokolade og drikkevare blev leveret af rundhåndede virksomheder. Et helt frivilligt kokketeam stod klar den. 23 til at forberede maden mens borde blev dækket, juletræet blev pyntet, baren sat op, scene og lyd  gjort klar.

Den. 24 startede vi med en brefing til de frivillige som indbefattede alle typer mennesker – gamle, unge, par osv. Her blev opfordret til at give børnene og familierne den bedst tænkelige aften. At tage kærlig hånd om alle familier og sikre at børnene havde en fest. Det blev også pointeret at der ikke måtte tages billeder af gæsterne, da familierne er der af mange forskellige årsager. Nogen har ikke ressourcer til at give deres børn en glædelig jul, nogen har ikke økonomien, andre er sygdomsramt,  nogen har skiftet identitet og lever under beskyttelse osv. Ens for alle er at de står i en særlig sårbar situation.

Familierne blev mødt med sne og sæbeboblemaskine. Og fik herefter tildelt et bord inkl. en vært ( en frivillig ) der var deres nøgleperson hele aftenen. Det var værtens rolle at sikre at børnene kom i ” gaveboden”, et separat rum hvor de kunne komme hen og vælge gaver til jeres forældre, pakke dem ind og give deres mor eller far en julegave. Så utrolig fint.

Der var masser af underholdning i form af stationer hvor børnene kunne tegne, lege, en hel bogbutik var sat op hvor de kunne vælge alle de bøger de kunne tænke sig, der var nisser der legede med børnene og masser af legetøj til alle.

Joey Moe kom som en del af MAD99 (velgørenhedsorganisation med 22 loge medlemmer) og lavede lykkehjul med børnene der fik super fede gaver. Joey Moe sang  hans hit ” Smukkest på en søndag ” og stillede venligt op til alle de billeder og autografer gæsterne ønskede sig.

fil-26-12-2016-16-54-34

Så spiste vi æbleskiver og drak gløgg før der igen var mere underholdning på scenen i form af Peter Nørgaards store juleshow. Børnene kender Peter og hans hund Charlie fra deres deltagelse i Danmark har talent. Rigtig festligt show med en syngende hund, julemanden der endte i Gangnam style, dansenisser, konfetti og gigant oppustelige snemand. Skønt show.

Herefter så vi DR’s juleshow efterfulgt at et herligt besøg af Basim der sang ” Cliche love song”, mange dansede, sang, klappede og fik autografter.

Skøn julemiddag, rigtig rigtig god og lækker mad. Mums. Og så til det store højdepunkt: Gaver til børnene.

Hvert barn fik en rigtig julesæk med deres navn på. Nede i lå flere gaver der passede præcist til barnets  køn og alder. Der blev flået gavepapir op i flæng og store smil og glæde var at spore.

Jeg var repræsentant for huset der dannede rammen om det hele  “Marketenderiet” og havde det overordnede ansvar for den ydre ramme. Jeg fyldte toiletpapir op, jeg tjekkede der var håndsæbe, skaffede koste og en hammer til faklerne udenfor, sådan en praktisk rolle. På et tidspunkt står jeg med en grydevamp og skrubber et at de borde børnene havde tegnet ved, der var tuds all over, så jeg gned løs mens julemusikken strømmede ud af højtalerne. Pludselig står en mor tæt på mig og vil gerne tale lidt. Vi taler om aftenen, om maden, om hvorfor hun er der og jeg møder hendes søn på 8 år. Moderen kan næsten ikke få sig selv til at sige det højt, men situationen var at hendes dreng havde fået en forkert sæk med gaver indeholdende  ting til en pige på ca. 4-5 år. Hendes søn var ikke så glad for perleplader og frostsokker – forståeligt nok. Hun er meget ydmyg omkring situationen, og viste tydeligvis ikke hvad  hun skulle gøre. Hun forklare mig at hun er i en situation hvor hun ikke har mulighed for at give sin dreng gaver, og vil så nødig se ham skuffet da han har glædet sig i måneder til denne aften og hun havde det sammen. På kort tid lykkes det heldigvis at fremtrylle sønnens sæk, der havde forputtet sig og jeg skulle hilse at sige det var noget af en forløsning for den mor at kunne give sin dreng hans sæk med de rigtige gaver i. Hun faldt mig om halsen, grædende i lettelse og taknemmelighed.

Helt igennem smukt  ! Og meget rørende !

Tak til hele teamet bag Eventyr Jul.

Tak til:

Marketenderiet, Coop.dk MAD, Jespersen Tryk + Digital, Magasin du Nord, MAD99, Lej et lig biludlejning, Bogforum, Chokolade Compagniet, Tandlægerne på Frederiksberg, Tandlægerne på ØSterbro, Sjøbeck Øl & Vand, Rudolph Care, Comfort Hotel Vesterbro, AbsolutGospel Singers,

Else’s Gårdbutik, Lauritz.com, BAKOBA, Nettolager, The Yoga Butterfly, Prime Produktion, Danlas og mange mange flere.

Hvid du kunne tænke dig at gøre en forskel får en masse børnefamilier næste jul, kan du med fordel følge med på Eventyr Jul’s sider:

https://www.facebook.com/eventyrjul/?fref=ts

http://eventyrjul.dk

” It’s not how much we give – but how much love we put into giving” Citat af Mother Teresa <3

 

Maise

Tilbagevendende tema med de julegaver der’

Jeg skylder så meget at trække lod om de bokse fra Tenna Hill – Come Closer… Årsagen til det ikke er sket er fordi jeg håbede på en rabatkode til de af jer som ikke vandt, men stadig gerne ville have denne lækre boks. Tekniske årsager har forsinket processen så den vil komme senere  til eventuelle intresserede 🙂 Vinderne af de 2 bokse blev Ayoe Bigum og Jacob Betzer Von Schönau. Stort tillykke.

Dagene flyver simpelthen så stærkt disse uger, jeg får nærmest ikke blogget, helt med vilje da jeg skal undvære mine piger mellem jul og nytår prioriters der at gøre alt langsommer end ellers, i morges tog vi os tid til at sidde på køkkenbordet alle 3 og få en hyggelig morgensludder, vi dansede pardans til Gulddrenges guld jul som er blevet SKAM spillet i Dragør denne måned. I dag har vi besøgt familien til fætter/kusine hygge og ja tiden går med det som er vigtigt. Samværet med dem jeg elsker. Elsker SEFØLI også jer – kære læsere det er klart 😉

fil-20-12-2016-21-23-02

Så hvordan går det hos jer ? Lidt bredt spørgsmål at stille ..måske 🙂 Er i juleklar ? Er I i julestemning ? Er gaver købt ? Er kontoen tømt ? Er i glade ?

Vi holder jul den.23 da jeg er med eventyr jul den.24, så det bliver en helt traditionel jul med den nærmeste familien <3. Vrider det sidste ud af kontoen i morgen når jeg handler det absolut sidste, som er julemiddagen. Gaverne er på plads og der er overvægt af oplevelser. Fandt mig selv skrive på langt de fleste kort ” Livet huskes bedst gennem glade minder, derfor skal vi opleve noget sammen” og det er egenlig et gentagende tema i mit liv, at tid er det mest dyrebare man kan give væk.

Jeg får nok ikke skrevet så meget mere før efter juleaften,  så jeg vil bare sige at jeg opdatere løs den. 24 december på min instragram story. Hvis du vil se hvordan jul i velgørenhedens ånd foregår med 360 mennekser og kendte stjerner på scenen, så kig med der…. Hvis du tænker ” hvad er en instragram story ” så er det videoklip der ligger synlige i 24 timer. Tjek billedet her under.

fil-20-12-2016-21-37-19

Jeg ønsker dig verdens dejligste jul. Håber din jul bliver præcis som du ønsker dig.

Maise

Uh, kun for voksne – Vind Tenna Hill bokse

Den røde løbestift er på, alt er shavet til fin blød glathed. Den sorte kjole er gledet ned over kroppen, den smyger sig i takt med de kvindelige former. Højden er tilført 10 cm på sorte stiletter. Håret er stort, øjenskyggen mørk, huden er nænsomt smurt i den lækreste olie. Lingeriet er nøje udvalgt, bitte små trusser, gennemsigtig bh i 100 % blonde.

Hovedet ved godt hvad der skal ske, kroppen ved det bestemt også – den skælver blot ved tanken, temperaturen er høj. Tankerne får frit løb mens fantasien er langt foran…..

fil-16-12-2016-17-51-16

” Come Closer” gaveæsken fra Tenna Hill er tænkt som en hyldest til intimiteten. En kilde til nydelse. Den er skabt til at pirre sanserne mens den ser ganske uskyldig ud med det meget eksklusive look af dyr chokolade eller en lækker bog.

Æsken indeholder:

  • fløjsblød strudsefjer
  • Massageolie
  • Erotisk novelle
  • sort lace blindfold
  • gylden mini-vibrator
  • laxex-kondomer
  • penisring

fil-16-12-2016-17-59-28

Æsken er en andeldes gave, som er ligeså personlig, som man selv vil gøre den til. Giv den til en du elsker, til din veninde eller ven der kunne klare lidt elegant luksus. Giv den med kærlighed eller forær den som en værtindegave, der med garanti fører til grin, snak og nye oplevelser.

Jeg fik selv foræret denne æske af en kollega, hvor sært det end kan lyde 🙂 Og den skabte ikke mindre lykke i mit liv skulle jeg hilse at sige. Jeg er svært begejstret over indehold og udbytte. Du kan læse om min private oplevelser med æsken HER.

fil-16-12-2016-17-58-47

Du kan deltage i en lodtrækning om dette lækre og eksklusive produkt hele weekenden. Jeg trækker lod om 2 æsker på søndag den. 18 december kl.10. Altså 2 vindere !!!. For at tilkendegive din deltagelse skal du kommentere med ordet ” Come Closer “. Æskerne har en værdi af 349 kr pr. stk. De kan købes på www.tennahill.com

fil-16-12-2016-17-58-32

Bloggen er lavet i samarbejde med Henna Hill, som sponsorere æskerne til vinderne.

Maise

 

 

Så rig har bloggen gjort mig – Maise Rygaard

Når roen har sænket sig over huset og børnene sover sødt, så ringer Gitte. Det kunne også have været Henriette eller Anne. For rigtig ofte bliver jeg mødt af mit netværk med spørgsmål som ” hvordan får man gang i en god blog ? ” Rigtig mange vil gerne vide hvad jeg har gjort og hvad jeg gør. Om jeg har nogle tips at ryste ud af ærmet. Ofte siger jeg ja til at ringe sammen, fordi jeg gerne vil dele min viden og give noget til andre.

Så nu har jeg beslutter mig for at skrive et blogindlæg om det, så kan det være du også kan hente noget du kan bruge ? eller blot få stillet nysgerrigheden. Vil du gerne vide hvor rig jeg er blevet ?  så læs med her,  måske det slet ikke handler om penge.

Passion

De fleste der drømme om at have en blog og kaster sig ud i det, holder typisk kun i ganske kort tid. Statestikken viser at rigtig mange registrere en blog for at skrive på den i få måneder. Typisk 2 måneder  tager det, at opdage hvor meget tid det kræver, hvor meget indhold der rent faktisk skal produceres. Så min første anbefaling vil være at kigge nøje på sin passion på netop dette område.

En blog er en langsigtet strategi…..

og du vil typisk skulle arbejde dig langsomt fremad med svingende læsertal, det kan godt skabe en masse tvivl om det nu også var en god ide efter få uger i luften.

Har du lyst ? Hvad er målet ? Formålet ? Hvad vil du opnå ?

Jeg stillede ikke mig selv et’ af disse spørgsmål for små to år siden. Jeg havde så usigelig meget på hjertet, så jeg blæste derud af og lagde ud med voldsomme læsertal for en nybegynder, der tilmed staver som en brækket arm. Mine ord blev genkendt og hurtigt fik jeg en voksende læserskare, det var vildt motiverende og pisse sjovt. 2 måneder i luften gik der,  så skrev jeg kontrakt med Bloggers Delight, (Danmarks største platform for bloggere) her har jeg været siden.

Hvad tænder læserne på

Jeg tror ikke på man skal have en høj filosof uddannelse for at kunne lave god content. Mit indtryk er at vi alle bruger mere tid på at hente information og inspiration på nettet. Der findes alverdens blogs fra madblogs, mode, sport, kreativitet og livsstilsblogs ( samt de 90 andre kategorier jeg ikke orker at remse op).

Jeg tror på at læserne spejler sig, eller føler sig underholdt. Jeg tror man som blogger gerne skal føle det er sjovt, nemt og give det’ der gør at modtageren mærker der sidder en ildsjæl bagved tasterne. At man mener de ting der skrives, hvad end emnet er.

Det tager tid at skabe reel værdi, tillid og loyalitet….

Jeg ved at jeg har mange læsere der har været med fra starten, hvor jeg delte min skilsmisse som nær havde taget livet af mig, at jeg turde stå helt igennem sårbar i mit voldkomme tab af at miste mine børn i de perioder de skulle til den anden forældre, eller jeg har skrevet om hvor svært parforhold kan være osv. Jeg deler både godt og skidt. Selv om der er overvægt af glimmer, så tør jeg godt og jeg har masser af mod til at råbe røv når livet er røv.

“ja men du skal heller ikke udlevere dig selv fuldkommen “, denne sætning for jeg ofte fra ekstroverte typer der synes blogland er frivilligt mareridt ! Det som er rigtig vigtigt at understrege er, at jeg har rigtig god tid til at tænke over mit indhold. Så hvad jeg deler og ikke deler, har jeg overvejet.

Mit liv indeholder store dele der er komplet reserveret og privat, et rum der kun er mellem mine børn og jeg. Et andet rum der indeholder stor sårbarhed mellem mine veninder og jeg. Et tredje rum til min kæreste og jeg, som er helt og aldeles vores. Jeg føler jeg har masser af privatliv, trods man kan se rigtig meget af mit liv online.

Vigtigt er hvor ens egne og andres grænser går og være tro mod dem. 

Jeg tænker da tit ” kæft denne her situation ville være et KONGE indlæg” .. men nej ikke alt bliver udgivet. Når man driver en blog kan den også hurtigt involvere ens nærmeste. Og det er ikke sikkert at alle omkring mig ønsker at være en del af mit online univers, den respekt er vigtig.

Godt talerør

Som blogger har du en unik mulighed for at blive hørt. Man sender en hel masse forskellige indtryk ud i verden. Det er en gave at få ordet så ofte, særligt når det kan gøre en positiv forskel for andre. Jeg er drevet af min egen glæde ved at udtrykke mig, og synes forsat det er super sjovt at formidle mine oplevelser, tanker og følelser på denne måde.

En blog = betyder bogstaveligt talt en elektronisk dagbog. Ca. 400 indlæg har jeg udgivet. Nogen indlæg er læst af 50.000 andre af 500. Nogen indlæg får 1.200 likes andre 19. Jeg kan ikke regne den ud, hvad virker, hvad virker ikke ? Jeg tror det er altafgørende at det virker for den der skriver. Man bliver meget mere upåvirket af læsertal og likes når man har fået erfaring og fundet sin egen blogstil.

Så hvad tjener jeg

Et af de mest almindelige spørgsmål jeg får er hvad jeg tjener. Der er 3 måder at tjene penge på.

  1. Banner annoncer – vi får et afkast fra de klik der er på bloggen. I mit tilfælde småpenge.
  2. Sponsorerede indlæg. En virksomhed betaler mig for at skrive et indlæg om et produkt. Her ligger pengene.
  3. Affiliate link. Jeg køber en kjole i en butik. Bloggers delight har en aftale med brandet. Jeg linker til kjolen i mit indlæg, køber du kjolen, tjener jeg måske 20 kr. I mit tilfælde småpenge.

 

Jeg har for lang tid gjort op med mig selv at mit mål ikke var at tjene penge. Derfor laver jeg MEGET sjældent sponsorerede indlæg da jeg skriver bedst og mest troværdigt om de produkter jeg selv har fundet frem til. Når jeg omtaler produkter, har jeg dem selv og  synes om dem. Dette valg har også gjort at jeg stort set ikke tjener noget på at skrive. Mellem 500-1000 kr. om måneden ryger der ind på kontoen. Tidsmæssigt bruger jeg MANGE MANGE timer på det. Det er en hobby og jeg elsker den.

Hvis du skal være proffesionel blogger

Vil det gavne situationen at komme på tv. Tv skaber læsere, interesse og øget opmærksomhed.

Du skal skrive masser af sponsorerede indlæg og lave masser af indlæg med affiliate link, hvor du linker til stort og småt som læserne forhåbentlig vil købe.

 

Her blev jeg  rig

Ja det er jo ikke på pengepungen, kan vi kontaterer, men HOLD NU KÆFT jeg har fået mange mange mange dejlige oplevelser gennem bloggen. Jeg har holdt foredrag, jeg har prøvet og testet alverdens ting af – alene, sammen med mine børn eller med mine nærmeste. Jeg bliver tit inviteret ud til spændende ting og sager, events og oplevelser jeg ikke var kommet i nærheden af ellers. Jeg får så meget glæde i mit liv pga. bloggen. Blandt andet fordi du læser med. TAK 🙂

En webshop er på vej, en unik måde at bruge mit blognetværk på også. Jeg håber på det bedste.

Mine største udfordringer

  • Følelsen af jeg “burde” skrive, når jeg ikke har tid eller ikke er  inspireret
  • Grammatik
  • Når jeg ikke kan udgive pga andres grænser

Jeg kan kun skrive at har du passionen så gør det, prøv det af, kast dig ud i det. Der kan intet ske  – andet end du vil lære dig selv bedre at kende og til evig tid have dine ord gemt og delt.

Verden kan altid bruge flere der har lyst til dele, at give, at bidrage, at inspirere .. hvor end din motivation ligger henne.

God skrivelyst 🙂

fil-14-12-2016-19-28-23

Maise

Older posts