• ···
Face Tan Water - Vind den prisvindende selvbruner

Så rig har bloggen gjort mig – Maise Rygaard

Når roen har sænket sig over huset og børnene sover sødt, så ringer Gitte. Det kunne også have været Henriette eller Anne. For rigtig ofte bliver jeg mødt af mit netværk med spørgsmål som ” hvordan får man gang i en god blog ? ” Rigtig mange vil gerne vide hvad jeg har gjort og hvad jeg gør. Om jeg har nogle tips at ryste ud af ærmet. Ofte siger jeg ja til at ringe sammen, fordi jeg gerne vil dele min viden og give noget til andre.

Så nu har jeg beslutter mig for at skrive et blogindlæg om det, så kan det være du også kan hente noget du kan bruge ? eller blot få stillet nysgerrigheden. Vil du gerne vide hvor rig jeg er blevet ?  så læs med her,  måske det slet ikke handler om penge.

Passion

De fleste der drømme om at have en blog og kaster sig ud i det, holder typisk kun i ganske kort tid. Statestikken viser at rigtig mange registrere en blog for at skrive på den i få måneder. Typisk 2 måneder  tager det, at opdage hvor meget tid det kræver, hvor meget indhold der rent faktisk skal produceres. Så min første anbefaling vil være at kigge nøje på sin passion på netop dette område.

En blog er en langsigtet strategi…..

og du vil typisk skulle arbejde dig langsomt fremad med svingende læsertal, det kan godt skabe en masse tvivl om det nu også var en god ide efter få uger i luften.

Har du lyst ? Hvad er målet ? Formålet ? Hvad vil du opnå ?

Jeg stillede ikke mig selv et’ af disse spørgsmål for små to år siden. Jeg havde så usigelig meget på hjertet, så jeg blæste derud af og lagde ud med voldsomme læsertal for en nybegynder, der tilmed staver som en brækket arm. Mine ord blev genkendt og hurtigt fik jeg en voksende læserskare, det var vildt motiverende og pisse sjovt. 2 måneder i luften gik der,  så skrev jeg kontrakt med Bloggers Delight, (Danmarks største platform for bloggere) her har jeg været siden.

Hvad tænder læserne på

Jeg tror ikke på man skal have en høj filosof uddannelse for at kunne lave god content. Mit indtryk er at vi alle bruger mere tid på at hente information og inspiration på nettet. Der findes alverdens blogs fra madblogs, mode, sport, kreativitet og livsstilsblogs ( samt de 90 andre kategorier jeg ikke orker at remse op).

Jeg tror på at læserne spejler sig, eller føler sig underholdt. Jeg tror man som blogger gerne skal føle det er sjovt, nemt og give det’ der gør at modtageren mærker der sidder en ildsjæl bagved tasterne. At man mener de ting der skrives, hvad end emnet er.

Det tager tid at skabe reel værdi, tillid og loyalitet….

Jeg ved at jeg har mange læsere der har været med fra starten, hvor jeg delte min skilsmisse som nær havde taget livet af mig, at jeg turde stå helt igennem sårbar i mit voldkomme tab af at miste mine børn i de perioder de skulle til den anden forældre, eller jeg har skrevet om hvor svært parforhold kan være osv. Jeg deler både godt og skidt. Selv om der er overvægt af glimmer, så tør jeg godt og jeg har masser af mod til at råbe røv når livet er røv.

“ja men du skal heller ikke udlevere dig selv fuldkommen “, denne sætning for jeg ofte fra ekstroverte typer der synes blogland er frivilligt mareridt ! Det som er rigtig vigtigt at understrege er, at jeg har rigtig god tid til at tænke over mit indhold. Så hvad jeg deler og ikke deler, har jeg overvejet.

Mit liv indeholder store dele der er komplet reserveret og privat, et rum der kun er mellem mine børn og jeg. Et andet rum der indeholder stor sårbarhed mellem mine veninder og jeg. Et tredje rum til min kæreste og jeg, som er helt og aldeles vores. Jeg føler jeg har masser af privatliv, trods man kan se rigtig meget af mit liv online.

Vigtigt er hvor ens egne og andres grænser går og være tro mod dem. 

Jeg tænker da tit ” kæft denne her situation ville være et KONGE indlæg” .. men nej ikke alt bliver udgivet. Når man driver en blog kan den også hurtigt involvere ens nærmeste. Og det er ikke sikkert at alle omkring mig ønsker at være en del af mit online univers, den respekt er vigtig.

Godt talerør

Som blogger har du en unik mulighed for at blive hørt. Man sender en hel masse forskellige indtryk ud i verden. Det er en gave at få ordet så ofte, særligt når det kan gøre en positiv forskel for andre. Jeg er drevet af min egen glæde ved at udtrykke mig, og synes forsat det er super sjovt at formidle mine oplevelser, tanker og følelser på denne måde.

En blog = betyder bogstaveligt talt en elektronisk dagbog. Ca. 400 indlæg har jeg udgivet. Nogen indlæg er læst af 50.000 andre af 500. Nogen indlæg får 1.200 likes andre 19. Jeg kan ikke regne den ud, hvad virker, hvad virker ikke ? Jeg tror det er altafgørende at det virker for den der skriver. Man bliver meget mere upåvirket af læsertal og likes når man har fået erfaring og fundet sin egen blogstil.

Så hvad tjener jeg

Et af de mest almindelige spørgsmål jeg får er hvad jeg tjener. Der er 3 måder at tjene penge på.

  1. Banner annoncer – vi får et afkast fra de klik der er på bloggen. I mit tilfælde småpenge.
  2. Sponsorerede indlæg. En virksomhed betaler mig for at skrive et indlæg om et produkt. Her ligger pengene.
  3. Affiliate link. Jeg køber en kjole i en butik. Bloggers delight har en aftale med brandet. Jeg linker til kjolen i mit indlæg, køber du kjolen, tjener jeg måske 20 kr. I mit tilfælde småpenge.

 

Jeg har for lang tid gjort op med mig selv at mit mål ikke var at tjene penge. Derfor laver jeg MEGET sjældent sponsorerede indlæg da jeg skriver bedst og mest troværdigt om de produkter jeg selv har fundet frem til. Når jeg omtaler produkter, har jeg dem selv og  synes om dem. Dette valg har også gjort at jeg stort set ikke tjener noget på at skrive. Mellem 500-1000 kr. om måneden ryger der ind på kontoen. Tidsmæssigt bruger jeg MANGE MANGE timer på det. Det er en hobby og jeg elsker den.

Hvis du skal være proffesionel blogger

Vil det gavne situationen at komme på tv. Tv skaber læsere, interesse og øget opmærksomhed.

Du skal skrive masser af sponsorerede indlæg og lave masser af indlæg med affiliate link, hvor du linker til stort og småt som læserne forhåbentlig vil købe.

 

Her blev jeg  rig

Ja det er jo ikke på pengepungen, kan vi kontaterer, men HOLD NU KÆFT jeg har fået mange mange mange dejlige oplevelser gennem bloggen. Jeg har holdt foredrag, jeg har prøvet og testet alverdens ting af – alene, sammen med mine børn eller med mine nærmeste. Jeg bliver tit inviteret ud til spændende ting og sager, events og oplevelser jeg ikke var kommet i nærheden af ellers. Jeg får så meget glæde i mit liv pga. bloggen. Blandt andet fordi du læser med. TAK 🙂

En webshop er på vej, en unik måde at bruge mit blognetværk på også. Jeg håber på det bedste.

Mine største udfordringer

  • Følelsen af jeg “burde” skrive, når jeg ikke har tid eller ikke er  inspireret
  • Grammatik
  • Når jeg ikke kan udgive pga andres grænser

Jeg kan kun skrive at har du passionen så gør det, prøv det af, kast dig ud i det. Der kan intet ske  – andet end du vil lære dig selv bedre at kende og til evig tid have dine ord gemt og delt.

Verden kan altid bruge flere der har lyst til dele, at give, at bidrage, at inspirere .. hvor end din motivation ligger henne.

God skrivelyst 🙂

fil-14-12-2016-19-28-23

Maise

   

2 kommentarer

  • PH Gottorp

    Hej Maise
    Altid hyggeligt at læse dit univers og jeg har selv forsøgt at være der, men som du nævner så var jeg også en af dem der hurtigt røg af. Håber du bliver ved for som mand kan jeg også nogle gange lære noget om kvinder på din blog.
    God jul og hyggeligt at hilse på dig forleden dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emilia

    Hej Maise
    Passion er så vanvittig vigtigt, for hvad er livet hvis ikke vi følger vores passion og drømme. Gå efter dem, gør andre glade, gør dig/mig selv glad og tjener vi penge på det, ja så er det win-win men det er ikke altid det vigtigste.
    Dyrk din/min passion – simpelthen fordi du/jeg ikke kan lade være

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Face Tan Water - Vind den prisvindende selvbruner