https://www.facebook.com/maiserygaard/Om at rejse HELT alene med børn – Maise Rygaard – Maise Rygaard
Action, bikini pic's og den store hammer - Maise Rygaard

Om at rejse HELT alene med børn – Maise Rygaard

a0b7f0e9-2ed6-4960-8e97-9504a9fd30acKan det være angstprovokerende at rejse alene, altså helt alene med sine børn ? Hvorfor er det sjældent set  ? og noget vi bider mærke i ? Hvis vi er i et forhold, rejser vi ofte sammen med familien eller venner, gerne nogle der også har børn. Så er der underholdning ( og tryghed ) til alle i gruppen. Er vi ikke i et forhold er det ret så sikkert at vi ikke drager alene ud i verden – kun med vores børn.

Min kæreste har fornylig været sydpå med sine børn, det var bestemt ikke første gang. Mine omgivelser var der straks, fuld af beundring for hvor flot det var at han gjorde det alene og med så små børn.

I sommers læste jeg et blogindlæg skrevet af Pernille Rahbek, der blandet meget andet driver bloggen “Pernille Daily“. Pernille skriver først og fremmest super godt og meget stærkt, tilmed er hun relevant og humoristisk, hendes blogindlæg ” Når alenemoren skræmmer livet af sine børn på ferien” inspirerede mig og satte en del tanker igang:

“Hvordan er det egentlig at rejse alene med ens børn? Og hvorfor gør jeg ikke som mange, jeg kender – tager en anden single mom og hendes børn med på ferien? Det er absolut intenst at holde ferie på min måde, men jeg nærmer mig mine børn på nye måder hvert år.

De første gange nogle nævnte det, satte ord på det, a la, “Gud, hvor er det flot af dig, at du rejser alene med dine børn”, forstod jeg ingenting. Som om der var et valg? Det er ikke svært for mig at få øje på det hyggelige element i, at der ville være en veninde til mig og flere børn tilstede.
Men jeg står fast – nu på 7. år – jeg insisterer på, at vi holder sommerferien alene. Vores tempo, vore traditioner, tid sammen – som delefamilie er der nok at deles om i hverdagen. Jeg synes, at der er en luksus i sig selv at være “tvunget” til samvær 24/7. Som beskrevet i et tidligere indlæg her på bloggen, så er “farvellet” en stor del af dét at være delemor. For mig ville dét at have en veninde og hendes børn med, være lidt en flugt. “Flugt” er noget af det, jeg funderer meget over pt.
I ved, de der konstante overspringshandlinger – et ord der faktisk ikke engang dækker dét, jeg egentlig prøver at forklare. Jeg tror, at vi er mange, der konstant prøver at flygte lidt. Fra livet, fortiden, nuet og kendsgerningerne. Hvis de fleste af os skulle være ærlige, så tror jeg, at vores børn “tricker” noget i os, der ikke nødvendigvis er rart at rumme. For mig har disse tanker og følelser intet med mine børn at gøre. Men fordi min kærlighed til dem er så ubetinget, så roder den også op i alt mit habengut. Men det vil jeg ikke flygte fra. At holde ferier med andre familier ville klart dulme den der lille konstante uro, jeg bærer på, men jeg øver mig på noget her, som nogen kalder tilstedeværelse. Det her trekløver står sammen i tykt og tyndt. For good or bad. Trods miniangstanfald ved poolen. Og det, der er værre.
Men også alt det gode. Alt det tossede vi laver sammen. Minder in the making. At have tiden og udsigten til lange dage med mine børn er min luksusvare på hylderne i mit eget supermarked.
Hov, jeg ved faktisk ikke om alt det ovenstående gav mening for andre end mig selv. Men nu til det konkrete. Temaet for denne ferie… “

Guderne ved jeg har tilbragt meget tid alene med mine børn, helt fra de var små nye babyer frem til nu hvor de er små skolepiger.  Talte med min mor om emnet og er der noget der kan provokere mig så er der altså hende. Hun mente ikke jeg ville kunne finde på at tage væk, sådan helt væk alene med mine børn, hun gættede på jeg ville få selskabssyge i manglen på andre voksne, så 14 dage efter tog vi alene afsted –  3 dage og det var PRAGTFULDT !

Her i efterårsferien gør vi det igen, pigerne ved ikke noget om det endnu,  overrasker dem med en tur kun os 3. Velkommen til endnu mere nærvær og intens samvær, helt uden angst 😉

(Sidste ferie på Mallorca var vi 13 mennesker afsted, så jeg dem ikke voldsomt meget. Til gengæld fik drukket en masse vin og talt med voksne ;-))

8a4bfef6-956d-4004-9d52-36a785876565

 

Tak til Pernille og Mr. Snack for inspirationen.

Maise

 

1 kommentar

  • Laila

    Lige mine ord Maise 👏🏼 Jeg NYDER at holde ferie alene med mine børn……vores rutiner, vores nærvær, vores tempo og at kunne gøre præcis hvad vi vil og når vi vil. Sidste sommer var vi afsted 2 uger på Tenerife, bare os 3 og det blev så til 3 1/2 uge afsted alene da min mindste blev syg så vi ikke kunne komme hjemme og da vi endelig kunne strandede vi 3 dage i London da vi missede et fly…..og ved du hvad? Det hele gik SÅ fint og vi nød det trods udfordringer og besøg på hospitaler helt alene med 2 børn. I sommers tog vi en uge til Mallorca, men denne gang med min mor og det gik også fint og inden da en uge i sommerhus med en veninde og hendes børn, men må indrømme at jeg helt klart stemmer for 2 uger alene med mine børn, synes simpelthen at rigtig meget kvalitetstid går til “spilde” når jeg/vi skal rumme andre voksne og andre børn. Vi er helt klart bedst som trekløver og det vil jeg have lov til at fortsætte med ☺️🌷

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Action, bikini pic's og den store hammer - Maise Rygaard