https://www.facebook.com/maiserygaard/Skriveblokade og tab – Maise Rygaard – Maise Rygaard
Babyshower -Fød uden frygt

Skriveblokade og tab – Maise Rygaard

 

Tilbage i september læste jeg et blogindlæg af Annemette Voss. Har fulgt hende et stykke tid og synes faktisk hun gør det yderst godt med sin naturlige charme og altid gode humør. Det blogindlæg jeg læste ramte mig præcis som et dannebrosflag symmetrisk placeret i en kalkfarvet hundelort tilbage i 80’erne.

Indlægget hed ” kan en blogger få nok af sig selv”, du kan læse det HER.

De sidste måneder har jeg helt ærligt kæmpet med mine udgivelser, jeg har naturligvis søgt efter hvorfor det pludselig var blevet markant sværere at skrive, hvor var min kreativitet og flow var forsvundet hen ? Måske det er natuligt at få behov for  at holde en pause efter 3 år non stop bloggeri ? Har jo skrevet om stort og småt – men i sidste ende handler det jo alt samme om mig. Mig, mig, mig og så lige lidt mere MIG. Kaster stille op ….

P A U S E ! Midt i min egen skriveblokade har jeg også mistet lysten til at følge med i andres ting og sager, synes det meste er irrelevant og meget få producere reelt indhold der løfter indsigt og højner glæden. Måske det kom da jeg fyldte 40 år ? Er det en 40 års krise ? (kvæler lige et grin ). Måske jeg er så spændt for på mit primære job, at fritiden ikke længere er så fritflyvende i den kreative afdeling ? Mit hoved er fyldt og min kalender det samme. Måske det er svært at skrive i et forhold med et meget privat menneske ? Måske jeg bare en mega træt af mig selv ? Hele den verden er så ufattelig selvpromoverende….

Kommer til at tænke på den kasket min veninde gav mig i gave, hun havde simpelthen fået graveret ” så ser man lige mig” på den, hvide bogstaver, sort cap. Selvfølgelig en intern joke mellem hende og jeg…. but still ! Det er bare fakta at bloggerlivet også har en indflydelse på de mennesker som er tæt på mig og derved også bliver en del af mit blogunivers. Helt almindeligt er det at de veninder jeg tjekker ind samme med på facebook f.eks bliver vældet i venneanmodninger de følgende dage fra komplet fremmede mennekser. Så bliver de trætte over mig og jeg bliver træt på deres vegne. Alle er trætte …. ( Kan i mærke den gode energi i dette indlæg 😉  ? N O T )

Hvornår er man egenlig en succes ? Når man selv synes det formodentlig – eller det er vel det korrekte svar ? Eller kommer det i virkeligheden an på læsertal ?  eller salgstal på jobbet ?eller  rådighedsbeløbet på visakortet ? Hvornår er man en succes ?

Jeg ved det ikke på nuværende tidspunkt hvad jeg har lyst til. Lige nu ånder den dårlige samvittighed mig i nakken, særligt når jeg kan se hvor mange besøg jeg har på min blog dagligt, uden jeg på nogenmåde producere indlæg andet end – måske 1 gang om ugen. Jeg savner mit skriveflow, der hvor fingeren flyver, jeg synes det er sjovt og kan formulere mig til noget jeg selv er stolt over at udgive. Og der er jeg bare ikke lige nu !

Et meget atypsik Maise indlæg ? ja  men den side besidder jeg så også. Åbenbart – sjovt at møde sig selv på en ny måde efter 3 stabile blogger år.

Mon ikke jeg kommer stærkt igen ? Håber det.

I den kommende weekend skal jeg coaches lidt, med de store skarpe NLP/Enneagram biller på, bag brillen sidder Bettina Hjort-Hartmann som før har hjulpet mig videre hvor jeg har siddet fast i mit eget pløre, lidt ligesom nu. Jeg udfyldte i sidste uge en test, der spyttede en 29 sider lang rapport ud om mig. Læste med meget våde øjne skulle jeg hilse og sige. Den rapport er en måde at tage udgangspunkt i ens egne mønstre, hvor jeg er vågen og bevist og hvor jeg i mit liv snork sover omkring mine knapt så hensigtsfulde adfærdsmønstre. Testen er en “integrative enneagram test”, som kommer ret tæt på vil jeg mene. Min plan er at dele lidt omkring min coaching, i det omfang det kan lade sig gøre uden at blotte mig selv fuldkommen.

Til alle dem der nu vil fristest  til tro at der er problemer med kærligheden, vil jeg skynde mig at slå fast med XXL søm at det bestemt ikke er tilfældet <3

Tak fordi du læste med.

c68c89ba-6dbb-459b-83e8-8fa80b6998b1

Maise

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babyshower -Fød uden frygt