https://www.facebook.com/maiserygaard/A December to remember – Maise Rygaard – Maise Rygaard
Hvor fa’n er au pairen ?- Maise Rygaard

A December to remember – Maise Rygaard

7. december ….Så fik vi taget et langt skridt ind i denne særlige måned. Med kun 17 dage til jul.

Midt i en begyndende mandarin-chokolade-pebernødsforgiftning og et ekstra julegear i hamsterhjulet, forsøger vi at holde fast i vores aftenrutiner med ro og hygge. Ligenu med julekalender kl.20, den ses helst med 26 dukker og bamser i divaen siddende ovenpå mig + en søster.

c5609d24-3f57-4916-aea5-d8d79a6b3801

a2bf6d60-9b7f-4920-a2d6-8fee34ecb2b0

Da jeg kørte på arbejde i morges, i mørket med radio soft on air og min sædvanlige hjemmelavet kaffelatte i glas, blev jeg nærmest overvældet af glæde ved tanken om hvor skøn denne måned er i år.

Har været i gennem en del jule i mit liv i mindre lykkelig tilstand, den værste nogensinde i år 2000. Netop flyttet hjem IGEN til mine forældre, efter et forlist forhold. Kan huske jeg lå på mit gamle børneværelse i en 90 cm’s seng og hulkede mens raketterne bragede ind over taget på huset. Jeg var sikker på jeg aldrig -ALDRIG – ville kunne smile igen ! Klogere blev jeg 😄

Sidste jul var svær, men alligevel særlig. Så ikke mine piger fra den.24 december til den. 1 januar – første gang nogensinde vi har været væk fra hinanden 1 uge. Begravede mig i arbejde og havde en smuk og emotionel juleaften med Eventyrjul og deres 300 gæster der alle er socialt udsatte børn og deres familier.

Tilbage i bilen i morges glædes mit hjerte over julens program.

Lillejuleaften har jeg inviteret Jacob til en overraskelsesaften. Han aner ingenting om hvad vi skal. Planen er han får tilsendt en adresse 30 minutter før, hvor han skal møde op. Resten må I vente med at høre, da han jo læser med her ( formoder jeg 😄). Men jeg er gået all in på at give ham en lillejuleaften han ikke vil glemme.

Den.24 december skal jeg tage i mod Eventyrjul og sikre de kommer godt i gang med deres julearrangement. Jeg tager pigerne med, så de kan se hvordan det foregår nu de har hørt så meget om det.

Juleaften tilbringes i Dragør med børn, familie og ikke mindst mine bedste venner og deres børn ❤️ det glæder jeg mig SÅ meget til.

Sidste år sluttede mit forhold til Søren i et gigant brag nytåraften, så det var knapt så festligt. Derfor glæder jeg mig ekstra meget til en god aften og få dannet nogle nye kærlige   minder om en god nytårsaften.

Er så heldig at pigerne og jeg er sammen denne aften også. Så ligeså meget som jeg manglede dem sidste år – ligeså meget kan jeg glæde mig til TID med dem i år.

Vi skal holde fest med venner og børn, satser på at sidde i en ude jacuzzi kl.24 med multifarvede  varme lysbobler, et barn på hvert lår, et glas champagne i hånden og mine veninder ved siden af, mens himmelen lyses op af glimmer, håb og drømme for år 2018.

I denne uge har vi været til en hel masse julehalløj, B.la julegospel – fuldkommen forrygende oplevelse. Det lød så overdrevet godt. Hvilken glæde og skøn stemning ! Say Amen ! ❤️ Hvis bare alle gospelkor tilmeldte sig X Factor ? Hvorfor gør de ikke det ? Så mange overskuds solister sang så taget var ved at lette.  Det er bestemt ikke sidste gang vi oplever det.

c1e14941-32fa-479d-9cdc-bafef4b61c9e

Med ønsker om en lækker weekend, måske i julens tegn ?

Tak fordi du læste med.

9a3f7a03-14f0-48fa-83db-f65e9feebc62

Maise

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor fa’n er au pairen ?- Maise Rygaard