Så for satan det er længe siden jeg har været ved tasterne.

Men lige nu passer det faktisk. Pigerne har kysset hundebarnet Emil farvel for at være hos jeres far i weekenden, jeg har støvsuget, vasket tøj ( som er min yndlingspligt)  og tørret 3 tissetåre op. Hundehvalpen sover og om 1,5 timer har jeg (endelig) noget (alene) tid med min kæreste. Kigger jeg i kalenderne har vi ikke været alene sammen i noget der ligner 2 uger. Og hvad så ? tænker du som har datenight en gang i kvartalet eller mindre … men det betyder faktisk nærmest alt at vi har vores dage og særligt nætter alene. Det er her jeg bliver ladet helt op på kærlighedskontoen. Her jeg kan forsvinde helt ind i hans blå øjne og brune hud … STOP ja okay i ved hvor jeg vil hen. Jeg tager i hvertfald med sikkerhed ikke telefonen mm der er sendt en SOS sms først, og jeg er 90 % mindre online end ellers. Jeg knuselsker tiden med Mr. Snack.

Så in the name of love tjekker jeg ud herfra for en stund, eller det er jo i virkeligheden kun til jeg står til kæmpe bryllup i morgen så snurre instagram igen 🙂 Findes der øvrigt noget bedre end at overvære andre blive viet ? Synes det er utrolig emotionelt og bevægende. Mens jeg er til bryllup skal hundebarnet passes af DK’s kvindelige svar på Poul Thomsen aka Marianne Gammelgaard og hendes hund Vegas. Nu vi er ved Marianne vil jeg lige slå et slag for hendes sprit nye super lækre (gratis) app Copenhagen Junike som giver dig svar på alt hvad du vil vide vedr. spisesteder, overnatning, events osv.

Marianne er super sød… og pæn.

Sommerferien er ellers i fuld sving og det er rå dejligt. Troede dog Lalandia var et overstået kapitel for os, efter 161 besøg ca. sådan føles det. Men når ens kærlighed er superfar til 2 mindre børn ( end mine ) så napper vi altså en tur mere i næste uge. Jeg er jo lovligt undskyldt med kort tid ( ultra kort tid ) i badelandet, da Emil ikke kan være for længe alene endnu. BINGO 😉 Jeg glæder mig røv meget.

Har bestilt ny badedragt og spraytan, så jeg kan føle mig mentalt og fysisk klar.

Håber I dejlige mennesker nyder sommeren med alt hvad den bringer med sig.

 

 

Maise