https://www.facebook.com/maiserygaard/Bevæget ! – Maise Rygaard
Troede det var et overstået kapitel

Bevæget !

Hvad var det lige ? Følelsen jeg skrev om for lang tid siden og omtalte som “skriveblokade “.

Lige før sommerferien startede var jeg dog fuld af ovebevisning om at nu, ville der flyve indlæg ud af ærmet igen … off cause .. men det skete ikke.

Mens jeg sad i Kroatien og bemærkede varmen og den gamle vane prikker til mig “ du bør blogge nu” der er da masser at fortælle, vise og dele…kom nu Maise … ingenting skete. Var det en skriveblokade ? Eller var jeg bare færdig med at fortæller om mine ferie, som er præcis ens med alle andres ? Om mine travle uger ? Som er præcis ligesom alle andres ? Om min kærlighed til mine børn og kæreste ? Som er ens med den kærlighed forældre og elskende mærker ?

Måske ? Jeg er stadig ikke sikker … ved blot at jeg ikke er motiveret for at skrive for at skrive. Jeg vil skrive når jeg ikke kan lade være, hvilket jeg er blevet mega sej til …
dage, uger, måneder går mens jeg er blevet meget mere privat.
Måske kom det da jeg fyldte 40 ? Måske 3 år med fuld blogger tryk var nok ? Måske har jeg skrevet mig igennem det jeg skulle ? Bloggen var healing ? Jeg ved det ikke ?

I mine kladder ligge utallige ufærdige blogs om alt og intet. Det seneste hvor jeg fortæller lystigt om min sommerferie og viser billeder i flæg af alt det dejlige vi har lavet .. men har ikke lyst til at udgive det. Så jeg lader vær !

I går skete der noget der virkelig bevægede mig, sådan ud over det sædvanlige … mine 2 børn fik en lillebror ( en halv lillebror til dem der har spottet at min baby bare er en foodbaby ).

Jeg havde godt mærket glæde over han var på vej flere gange. Mest fordi jeg selv er enebarn og jeg elsker mine børn har hinanden, så endnu bedre blev det med udsigt til en søskende mere. Familie er godt, meget familie er meget godt. Man er mindre sårbar flere, sådan er det bare.

Pigerne har jo glædet sig siden årsskiftet hvor de og jeg fik besked, og min glæde er stødt vokset sammen med deres forventninger er spidset til.

I går kom så det længe ventede opkald. Nu var han født, jeg stod midt i stegning af bøffer, med en kørende støvsuger i hånden og en hundehvalp der gør af alt “ MOR, MOR MOARR !!!! Din telefon ringer “

Den samtale gjorde mig så varm, børnene eksploderende i glæde og tårer og vi faldt rundt i sko, tasker og jakker for at komme afsted med det samme.

Jeg havde forestillet mig at agere chauffør og ellers tage ophold i venteværelset og give pigerne og familien fred og respekt til at mærke det særlige og sårbare det er når et nyt ønskebarn ankommer til verden.

Det endte helt anderledes da jeg blev budt velkommen som en del af lykken, det var i sandheden den fineste jeg længe har været inviteret med til.

Jeg er i dag – forsat meget rørt …og taknemmelig.

Til de mange der har spurgt ind til mine følelser omkring det hele, kan jeg bare understrege at alt er fuldkommen som det skal være.

❤ Velkommen til livet lillebror ❤

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Troede det var et overstået kapitel