https://www.facebook.com/maiserygaard/Stress og sommerferie – Maise Rygaard
L for Lykke

Stress og sommerferie

Så gik der lige 2 måneder siden jeg var ved tasterne sidst. Som altid var intentionen der, jeg skulle både blogge, lave podcast og samtidig  igennem højsæsonen på job. Sjovt som os tidsoptimister igen og igen tager fejl af hvad der i virkeligheden er muligt… Nogen der kender til det ? haha.

Har ligget vandret april, maj og juni arbejdsmæssigt, og måtte udsætte podcast projektet til efteråret hvor jeg har mere ro på min fritid: Dem som følger med på min story på instagram ved jeg har været under stort pres de sidste mange måneder. Højsæonen i eventbranchen blev for mig blev den vildeste nogensinde og det var ikke uden sved, tåre og søvnlæse nætter jeg kom igennem. Jeg har undervejs delt mine bedste tip til overlevelse af periodisk stress og dem vil jeg også udgive for evigt, her på bloggen.

Råd nummer 1  – den ultimative redning:

Download en sove app. Der findes et hav af muligheder på app store, tilmed gratis. Jeg har selv benyttet ” Relax and Sleep well ” som er en dyb meditation som sender dig direkte i drømmeland. Det er altafgørende at få sovet godt når man i perioder er under pres. Jeg kan også anbefale ” Stille Stund ” med Jette Blok. Begge finder du på app store.

Råd nummer 2:

Sig nej tak .. til alt der ikke er nødvendigt lige nu. Nej til arrangementer, nej til gæster, nej til hvad end det kan være, bare et stort NEJ tak til alt der ikke har positivt afkast. Pas på din energi og hold den hjemme. Du behøver den.

 

Råd nummer 3:

Brug din krop og få gavn af de endorfiner der udløses ved f.eks motion eller sex. Vi ved alle sammen godt at vi ikke orker nogen af delene når vi har det dårligt, omvendt ved vi jo også at vi med 100 % sikkerhed er et bedre sted efter en løbetur eller en hed omgang love. En naturlov der virker .. altid !

 

Råd nummer 4:

Sig det højt til dem der er tæt på dig. Sig til din chef at du ikke er samme sted som ellers, sig til dine børn de må hjælpe lidt ekstra til lige nu, sig til dine veninder du har brug for hjælp med hunden, sig til dine forældre om de ikke kan hjælpe dig med ting der ligger og venter på dig. Sig det højt, det er så rart at opnå forståelse. Jo mere man deler af sin sårbarhed jo nemmere er det også for andre at møde dig lige der hvor du har behov for det.

Råd nummer 5:

Pak dig ind i vat. Gør dit ypperste for at give dig selv omsorg. Vær blid og overbærende overfor dig selv. Husk at periodisk stress er okay, så længe du kan se en fornuftig slutdato på det.

 

Lige nu står sommerferien for alvor for døren, flyveren letter senere i dag og tager os med sydpå. Pigerne og jeg skal på familieferie med mine forældre. Det er blevet en tradition at vi hver sommer åbner ballet med en uge sammen i sydens sol. Så dejligt at tilbringe så mange timer sammen, os 3 genrationer. Vi skal til Korfu og vi glæder os MEGA !

Når vi kommer hjem vasker vi og pakker igen. Denne gang er det med Jacob, bil, hund og 4 børn. Vi skal op i Sverige og slappe helt af i et skønt hus  vi har været så heldige at kunne låne af Jacobs kammerat. Det er noget med en sø, en båd, et bålsted og ingen naboer. Mums.

Herefter skal vi til Orø på den årlige venindetur med børn, slowlife og masser af vino og grill OG så slutter pigerne og jeg i Paris hvor vi har 4 dage kun og 3. De har længe drømt om at lave en Tik Tok ( dansevideo ) foran Eileftårnet, og sidst vi var i Paris var vi alle dagene i Disney Land, så denne gang skal vi spise croissanter og se byen og kun en enkelt dag i Disney 🙂

 

Håber det bliver den dejligste sommer, kan det blive andet ? med tid sammen med familien, min dejlige kæreste som jeg forguder fuldkommen, min veninde og en 3 kløvertur. Synes det er blevet sammensat godt med charter, ødegård, sommerhus og storby. Så er der lidt fra alle verdener.

Livet er bare i bevægelse, det går op, ned, vi bliver overrasket, overbelastet, glade, trætte, friske, lykkelige, ulykkelige. Vi føler i perioder alt kører, andre perioder kører intet. Sådan er det, for os alle sammen. Mød livet med hvad end det byder dig.

Jeg ønsker dig DEN BEDSTE sommer.

 

Maise

1 kommentar

  • Good post. I learn something totally new and challenging on websites I stumbleupon every day.
    It will always be exciting to read articles from other writers and practice something
    from their web sites.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

L for Lykke