https://www.facebook.com/maiserygaard/Du får hvad du giver – Maise Rygaard
Buffetdunk på Korfu

Du får hvad du giver

Jeg var en af de første i min folkeskoleklasse der fik et fritidsjob, hvorfor ved jeg egentlig ikke da min mor aldrig tvang mig til noget. Jeg er opdraget utrolig frit ud fra ” hvis du passer dine ting og klare dig godt, kan alt lade sig gøre ” metoden. Derved kunne jeg opnå en helt anden frihed end flere af mine veninder og det passede mig forbløffende godt.

Det første job i 8. eller 9. klasse var som opvasker i en smørrebrødsbutik.  Her stod jeg iklædt plastiktøj og vaskede op i timer, kødfars all over. Kom der er en sulten håndværker efter lukketid smurte jeg da lige en hurtig æggemad til ham. Chefen Martin opdagede hurtigt at jeg gjorde det jeg skulle, plus lidt ekstra end han forventede og det kunne ses på min timeløn der hurtigt ændrede sig. Han var glad – og jeg var glad.

Efter en god tid der ville jeg gerne have et andet fritidsjob, noget der var knapt så fedtet måske og sad til jobsamtale som kassekame i et supermarked. Det var min første rigtige jobsamtale og havde da absolut ingen erfaring at trække på. ” Kan du nævne en svag side ” spurgte chefen ? en svag side ??? Min hjerne gik da helt i sort, hvad mon hun mente .. kan huske lige præcis det spørgsmål som en stor udfordring at svare på. Jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle sige,  så rodede mig ud i noget med at jeg kunne være jaloux overfor min kæreste. Chefen grinede og hvordan jeg fik jobbet ved jeg ikke ? men i kassen kom jeg.

Efter folkeskolen kom jeg på handelsskolen og efter den startede jeg i lære i Levis store som sælger, min chef Mogens var en træmand, vi havde intet tilfælles ud over at vi begge elskede Levis’s. Alligevel blev vi gode venner. I mit svendebrev skrev han at jeg arbejde målrettet og så engageret at man skulle tro jeg ejede hele forretningen. Husker at jeg læste linjerne og tænkte at jeg ville have været dødlangsomme 2 år, hvis ikke jeg havde følt butikken var min.

Senere hen i mit arbejdsliv ramte jeg lufthavnen, først som flyvende og senere på gulvet. Her havde jeg mange forskellige chefer i de 10 år jeg var ansat, fælles for alle mine relationer med mine ledere var at vi havde god kemi. Jeg passede mine ting, havde lav sygefravær og kom altid i godt humør og nyfriseret hår, trods jeg havde 2 små børn der hjemme og stod op kl.03:30 om natten i 10 år. Jeg elskede det job som passede virkelig godt til små børn, da jeg havde fri kl.13 eller 14 og vældende mig i hverdagsfri så pigerne ikke skulle hænge i institutionen dag ud og dag ind mens de var små. Særligt en’ chef gjorde et indtryk og det var Birgitte. Hun sagde flere gange til mig, når  jeg blev overrasket over ting kunne lykkes at jeg skulle huske at ” Du får hvad du giver “. På den måde fik jeg 10 positive år hvor stort set alt kunne lade sig gøre, i en virksomhed med mange regler og retningslinjer pga. den store mængde medarbejdere.

Lige nu sidder jeg på Orø, og er faktisk på arbejde. Der er ikke særligt travlt i  denne uge i branchen så derfor kan jeg passe både butikken og holde ekstra  fri med børnene der jo har sommerferie længe endnu. Det kan lade sig gøre fordi “jeg får hvad jeg giver”. Jeg er chef, men har også en partner/ chef /dirketør  over mig og ham har jeg det mest ukomplicerede og gode forhold til.  Vi har samme arbejsmoral og han ved at jeg arbejder som butikken var min. Også her føler jeg enorm stor ejerskab, og de smitter af på arbejdsglæden, lysten, motivationen og hele den energi der er omkring arbejdslivet.

Med fare for at opelske det fuldkommen, så vil jeg skynde mig at skrive til kritikerne som jeg VED læser med, at jeg naturligvis også har perioder med mindre motivation. Perioder hvor jeg heller ville holde fri og fylde min tid med noget andet. Jeg har også perioder hvor jeg er MAX stresset og kan tude i udmattelse MEN MEN MEN de er ultra hurtigt overstået og en del af det at være committet til sit job hvor vi har enormt travle perioder.

Det jeg forsøger at sige er at jo mere du kan investerer, jo mere du kan give af dig selv, jo mere du lægger dig i selen og viser dit engagement …jo bedre arbejdsliv vil jeg også mene du har mulighed for at få.

Har efterhånden siddet i en del jobsamtaler, hvor jeg har været chefen der skulle hyre og jeg kigger altid efter gnist, energi, lyst, glimt, sjæl og glæde. De ansøgere der end ikke har anstrengt sig med at besøge virksomhedens hjemmeside før samtalen, slår sig selv hjem i samme nu. Det er simpelthen lavmålet for hvor uengageret du kan møde op til en jobsamtale. Jeg skriver det, fordi jeg har oplevet det mere end 3 gang og er ved at brænde over i irritation hver gang. Gider du ikke sætte dig ind i virksomheden hvor du søger et job ? Så får du heller ikke muligheden.

Du får hvad du giver.

En rigtig fin sætning at leve ud fra, som også gælder i andre henseender.

Viser du din partner lutter skyggesider, er tvær og i underskud, opdrager du dine børn knapt så varmt og hengivende, lægger du dig syg pga. snotnæse, glemmer at pleje dine venskaber eller behandler din x som shit, ja så bliver livet mindre lykkeligt.

Du får hvad du giver.

Giver du din kæreste/mand/kone en masse positiv opmærksomhed, interesse, nærvær, tid, sex eller hvad din elskede værdsætter og har behov for, så vil jeg våge den postand at du vinder det samme tilbage. Giver du dine børn kærlighed i stride strømme, sjov, oplevelser og tryghed vil jeg mene du får uendelig meget tilbage fra samme skuffe. Viser du din arbejdsplads at du gerne vil, at du arbejder hårdt, professionelt og de kan regne med dig, så er jeg helt overbevist om du får de bedste forudsætninger de kan tilbyde dig. Taler du pænt til og om din x, trods uenigheder, vil du opnå mere respekt og samarbejde. Værdsætter du dine forældre og venner og husker at vise det ? Så vil de også have lyst til mere liv sammen med dig.

Livet er nu, livet er her. LEV.

Du får hvad du giver <3

 

Tak fordi du læste med hele vejen.

Maise

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Buffetdunk på Korfu