https://www.facebook.com/maiserygaard/Facts fra december – Maise Rygaard
Ja, jeg har tabt 5 kg på rekordtfart

Facts fra december

Så er julen vel overstået, ihverfald det meste af den.

Sjovt som man venter en hel måned på en’ bestemt aften.. da jeg luftede Emil i morges, tænkte jeg at det var lidt små trist at det allerede er overstået ? Måske havde det noget at gøre med det regnede og himlen havde 100 % samme nuance som asfalten og morfar tydeligvis havde givet Emil for meget and igår.

Min december har budt på lidt af hvert og her kommer lidt facts:

 

  • Første uge brugte jeg på Gran Canaria, i sydens sol med Jacob. Det var pænt tiltrængt med tid sammen, og rammen med palmer, sol og kolde drinks gjorde mit hjerte godt. Vi fejrede 2,5 år’s kærestedag dernede. Vi havde valgt et ” adult only” hotel og det var en god beslutning eftersom vi ramte en senior uge og dermed var de absolut yngste (og dermed også de sprødeste ).
  • En hel arbejdsuge, blev brugt på at besøge så mange kunder fra mit eventjob, som overhoved muligt. Det er altid godt at pleje sine faglige relationer med noget 1:1 tid. Skide hyggeligt og interessant at komme ud i så mange virksomheder som muligt.
  • Jeg har meldt mig ind i begge børns festudvalg i klasserne, bare fordi jeg elsker fester og altid husker at glemme, at jeg kunne ende med ikke at overskue det, når vi kom til Lucia fest nummer 4 eller æbleskive nummer 17 …på samme uge!
  • Min mor spurgte efter mine juleønsker og skreg nærmest af mig ” Ejjjjj Maise du kan ikke altid ønske dig penge, jeg er såååå træt af at give dig penge i gave”. Fair nok mutti, jamen så finder jeg på noget andet…. tænke … tænke ..tænke. Så ønsker jeg mig 2 pander og en røgalarm ?  Hvad tror I jeg fik ? Penge og så også 2 pander og en røgalarm. Forældre !
  • Lille Juleaften var sammen med Jacob, vi drak alt for mange lækre cocktails på MJ’s i Malmø. Føles så rigtig på aftenen og ligeså forkert julemorgen med madlede og hovedpine.
  • Julefrokost i morgen med svigerfamilen, skal gå bedre end sidste år. Jeg springer snapsen over.
  • Mellem jul og nytår optager jeg mit første pilotafsnit  af podcastserien ” mere end glimmer”.
  • Nytårsaften bliver vi flere børn end voksne, der er lige så mange hunde som personer over 43 år, nogle er hyper kræsne, flere kan ikke spise sushi, andre kan ikke spise kød, de fleste er ikke vilde med grøntsager  .. så jeg er bare super glad for at stå som vært til dette arrangement.

Rigtig glædelig jul og godt nytår.

 

Tak fordi du læste med.

(Ironi kan forekomme)

Maise

2 kommentarer

  • It’s enormous that you are getting ideas from this article as well as from our discussion made at this time.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • VenterPaaVinBlog

    Det lyder som en skøn december – jeg ku’ sgu godt bruge en uge under solen 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ja, jeg har tabt 5 kg på rekordtfart