• ···

Berlin & følelsesmæssige tømmermænd – Maise Rygaard

Først og fremmest TAK for den fine modtagelse af mit seneste blogindlæg ” Skriveblokade og tab” som du kan læse her. Det har altid været sådan, at ærlige blogindlæg giver feedback der kan mærkes. OG jeg må sige I er til at mærke derude. Mit netværk var der med det samme med gode råd, tilbud om hjælp, kærlighed og accept af at jeg lige nu forsat er et lidt udifinertbart sted.

PT er jeg  i et coching forløb med Masteren over dem alle, Bettina Hjorth Hartmann. Jeg havde en session igår, det skulle have taget 1 time, men endte i det dobbelte. Jeg kommer til at dele noget mere fra dette forløb, når jeg er landet. I min optik er selvudvikling gennem livet et must, nogen gange er det rigtig godt givet ud at sparre med en professionel der til fingerspidserne kan guide, en som mig rundt i ca. 1 million tanker (i minuttet). (Kender du til Enneagrammet ?  så er jeg type 7, så det sker en masse i den tankemæssige afdeling ).

Nå men for hulen da ! Det er søndag og jeg fik lyst til at skrive lidt om min seneste lille ferie. Jeg har nemmelig været i Berlin.

HVORFOR er der ikke nogen der har været liiidt mere tydelige omkring hvor TÆSKE LÆKKER en by det lige er ? Forventer et svar fra hver og en af jer 🙂 For hold nu kæft hvor følte jeg mig godt tilpas. Det handler naturligvis også om at Mister Snack var med. ( Har lovet en omdøbning til Hr. Almbjerg, så den er hermed trådt i kraft. Han er dog stadig min over all snack.)

Vi boede piv lækkert, midt i det hele på Euro Star Berlin, penthouse i en stor  executive suite med parnorama vinduer, champagne, choko dyppede jordbær og boblebad. Orker ikke nedtone det, for det var vitterligt en super lækker suite. Fra sengen var der udsigt til en af Berlins største turist attraktioner “Tv Tårnet”, hvor vi spiste en ene aften i en roterende restaurant 207 meter oppe i luften. Det anbefaler jeg virkelig. Husk at book bord.

Drivende romatisk at spise middag med udsigt ud over hele byen by night. Jeg havde, som den stressende kæreste jeg er, taget en fin silke smykkeæske med .Havde forinden mumlet noget om det kunne være det perfekte sted at frie, så stakkels Hr. Almbjerg kørte høj puls og nervøse skævende øjne mod smykkeæsken der stod så fint på bordet mellem os og skinnede…. Hvad tror I det var i ?

…………

Naborummet til vores suite var spaen, lækkert og åbent til sent om aftenen. Vi i førte os de store tykke vamsede morgenkåber og de hvide slippers, der var ca. 4 numre for små til min kæreste der har en vis ramme som man siger. Efter at have taget et brusebad og gjort klar til at indtræde i saunaen ser jeg Hr. Almbjerg’s ansigt – noget var galt ?! Der sad simpelthen 2 splitterragende mænd inden i saunaen, og nød lidt varme på deres trætte tissemænd. OKAY !! der skulle jeg så ikke lige ind den aften. Vender mig om for snerpet at tage morgenkåben på igen og ser et kærestepar indtræde i baderummet. De lader begge deres kåber falde og står også splitterragende nøgne foran os. Stresssssssssss…. Jeg havde godt hørt om meget afslappede forhold i sauna områder i Tyskland, men havde det aldrig kalkuleret med at jeg ville komme hjem fra et 5 stjernet ophold og set op til flere fremmede kønsdele af forskelligt køn.

b08c187f-10b7-4dbb-bda5-d9e30865943d

Så blev man da klogere… Note: Du behøves ikke huske din bikini til sådan et ophold i Tyskland.

Men ja jeg fik taget i alt 10 billeder på vores lille tur, normalt ville det have været 500. De få vi fik taget kan man diskuterer kvaliteten af, vi har stadig lidt fototræning på den lange bane før vi rammer en ægte insta husband.

f82c4707-e32c-4754-af0a-e657050a47e3

Pyt med billeder, havde jo enormt travlt med at kigge dybt i øjnene, kysse på hver et gadehjørne og være det par hvor man selv tænker ” åhhhh så slap dog af og smut hjem med jer”. Sagen er at der gik meget “hotelsex og kildevand ” i den, så vi fik ikke set særlig meget andet end Domkirken, tv tårnet, nogle momenter og flotte kanaler med vand. MEN vi fik set hinanden og det var det nøjagtige formål med turen.

4f6c3323-20cc-4550-b3d4-cdb823c9d474

Tiden for os er forsat knap, da det stadig ikke er lykkes at få samme børneweekend. Er det hårdt ? JA !! Det positive er at forelskelsen buldre derud af på max mens der tælles dage, timer og minutter til vi ses ( okay det er nok mest mig der gør det … men i forstår nok følelsen omkring det)

Jeg kan bare råbe ” se at kom afsted til Berlin”, der er masser af shopping, virkelige gode spisesteder, kaffebarer, isbutikker osv. Flere steder mindede byen mig i glimt om New York, høje bygninger, gule taxaer der dyttede, et par hjemløse og mega meget bypuls ….

Jeg shoppede mig selv midt over i Primark, som jeg fik anbefalet på det varmeste hjemmefra. Her er lidt af mit indkøb.

d322adcf-c1d8-43b7-8bc4-b6be59324953

 

Jeg kunne få 3 bh’er for 15 euro !!! og matchende underdel til 3 euro stykket. Det er craizy. Butikken er KÆMPE stor og har både kvinder, mænd og børn. Go go go…

b5f579fe-f0b2-4d6e-b09f-95831bcfd49f

Vi kørte billigt i cykeltaxa rundt i byen og besøgte også et muntert område kun med cocktailbare, DJ’s og god stemning. Men al den historie Berlin samtidig byder på må det være en af de mest interessante storbyer jeg kan komme i tanke om.

021ce7a1-be67-42ab-94c0-2a7c1f88fe93

Jeg gad så godt tage tilbage NU, har så mange følelsesmæssige tømmermænd efter helt vidunderlige kærestedage <3

Tak fordi du læste med.

Ps. jeg friede naturligvis ikke ! I æsken lå en anden værdifuld lille ting. Nøglen til mit hus <3

d333559d-2ba4-4583-b5ee-d538cb61e790

 

Maise

 

Skriveblokade og tab – Maise Rygaard

 

Tilbage i september læste jeg et blogindlæg af Annemette Voss. Har fulgt hende et stykke tid og synes faktisk hun gør det yderst godt med sin naturlige charme og altid gode humør. Det blogindlæg jeg læste ramte mig præcis som et dannebrosflag symmetrisk placeret i en kalkfarvet hundelort tilbage i 80’erne.

Indlægget hed ” kan en blogger få nok af sig selv”, du kan læse det HER.

De sidste måneder har jeg helt ærligt kæmpet med mine udgivelser, jeg har naturligvis søgt efter hvorfor det pludselig var blevet markant sværere at skrive, hvor var min kreativitet og flow var forsvundet hen ? Måske det er natuligt at få behov for  at holde en pause efter 3 år non stop bloggeri ? Har jo skrevet om stort og småt – men i sidste ende handler det jo alt samme om mig. Mig, mig, mig og så lige lidt mere MIG. Kaster stille op ….

P A U S E ! Midt i min egen skriveblokade har jeg også mistet lysten til at følge med i andres ting og sager, synes det meste er irrelevant og meget få producere reelt indhold der løfter indsigt og højner glæden. Måske det kom da jeg fyldte 40 år ? Er det en 40 års krise ? (kvæler lige et grin ). Måske jeg er så spændt for på mit primære job, at fritiden ikke længere er så fritflyvende i den kreative afdeling ? Mit hoved er fyldt og min kalender det samme. Måske det er svært at skrive i et forhold med et meget privat menneske ? Måske jeg bare en mega træt af mig selv ? Hele den verden er så ufattelig selvpromoverende….

Kommer til at tænke på den kasket min veninde gav mig i gave, hun havde simpelthen fået graveret ” så ser man lige mig” på den, hvide bogstaver, sort cap. Selvfølgelig en intern joke mellem hende og jeg…. but still ! Det er bare fakta at bloggerlivet også har en indflydelse på de mennesker som er tæt på mig og derved også bliver en del af mit blogunivers. Helt almindeligt er det at de veninder jeg tjekker ind samme med på facebook f.eks bliver vældet i venneanmodninger de følgende dage fra komplet fremmede mennekser. Så bliver de trætte over mig og jeg bliver træt på deres vegne. Alle er trætte …. ( Kan i mærke den gode energi i dette indlæg 😉  ? N O T )

Hvornår er man egenlig en succes ? Når man selv synes det formodentlig – eller det er vel det korrekte svar ? Eller kommer det i virkeligheden an på læsertal ?  eller salgstal på jobbet ?eller  rådighedsbeløbet på visakortet ? Hvornår er man en succes ?

Jeg ved det ikke på nuværende tidspunkt hvad jeg har lyst til. Lige nu ånder den dårlige samvittighed mig i nakken, særligt når jeg kan se hvor mange besøg jeg har på min blog dagligt, uden jeg på nogenmåde producere indlæg andet end – måske 1 gang om ugen. Jeg savner mit skriveflow, der hvor fingeren flyver, jeg synes det er sjovt og kan formulere mig til noget jeg selv er stolt over at udgive. Og der er jeg bare ikke lige nu !

Et meget atypsik Maise indlæg ? ja  men den side besidder jeg så også. Åbenbart – sjovt at møde sig selv på en ny måde efter 3 stabile blogger år.

Mon ikke jeg kommer stærkt igen ? Håber det.

I den kommende weekend skal jeg coaches lidt, med de store skarpe NLP/Enneagram biller på, bag brillen sidder Bettina Hjort-Hartmann som før har hjulpet mig videre hvor jeg har siddet fast i mit eget pløre, lidt ligesom nu. Jeg udfyldte i sidste uge en test, der spyttede en 29 sider lang rapport ud om mig. Læste med meget våde øjne skulle jeg hilse og sige. Den rapport er en måde at tage udgangspunkt i ens egne mønstre, hvor jeg er vågen og bevist og hvor jeg i mit liv snork sover omkring mine knapt så hensigtsfulde adfærdsmønstre. Testen er en “integrative enneagram test”, som kommer ret tæt på vil jeg mene. Min plan er at dele lidt omkring min coaching, i det omfang det kan lade sig gøre uden at blotte mig selv fuldkommen.

Til alle dem der nu vil fristest  til tro at der er problemer med kærligheden, vil jeg skynde mig at slå fast med XXL søm at det bestemt ikke er tilfældet <3

Tak fordi du læste med.

c68c89ba-6dbb-459b-83e8-8fa80b6998b1

Maise

Om at rejse HELT alene med børn – Maise Rygaard

a0b7f0e9-2ed6-4960-8e97-9504a9fd30acKan det være angstprovokerende at rejse alene, altså helt alene med sine børn ? Hvorfor er det sjældent set  ? og noget vi bider mærke i ? Hvis vi er i et forhold, rejser vi ofte sammen med familien eller venner, gerne nogle der også har børn. Så er der underholdning ( og tryghed ) til alle i gruppen. Er vi ikke i et forhold er det ret så sikkert at vi ikke drager alene ud i verden – kun med vores børn.

Min kæreste har fornylig været sydpå med sine børn, det var bestemt ikke første gang. Mine omgivelser var der straks, fuld af beundring for hvor flot det var at han gjorde det alene og med så små børn.

I sommers læste jeg et blogindlæg skrevet af Pernille Rahbek, der blandet meget andet driver bloggen “Pernille Daily“. Pernille skriver først og fremmest super godt og meget stærkt, tilmed er hun relevant og humoristisk, hendes blogindlæg ” Når alenemoren skræmmer livet af sine børn på ferien” inspirerede mig og satte en del tanker igang:

“Hvordan er det egentlig at rejse alene med ens børn? Og hvorfor gør jeg ikke som mange, jeg kender – tager en anden single mom og hendes børn med på ferien? Det er absolut intenst at holde ferie på min måde, men jeg nærmer mig mine børn på nye måder hvert år.

De første gange nogle nævnte det, satte ord på det, a la, “Gud, hvor er det flot af dig, at du rejser alene med dine børn”, forstod jeg ingenting. Som om der var et valg? Det er ikke svært for mig at få øje på det hyggelige element i, at der ville være en veninde til mig og flere børn tilstede.
Men jeg står fast – nu på 7. år – jeg insisterer på, at vi holder sommerferien alene. Vores tempo, vore traditioner, tid sammen – som delefamilie er der nok at deles om i hverdagen. Jeg synes, at der er en luksus i sig selv at være “tvunget” til samvær 24/7. Som beskrevet i et tidligere indlæg her på bloggen, så er “farvellet” en stor del af dét at være delemor. For mig ville dét at have en veninde og hendes børn med, være lidt en flugt. “Flugt” er noget af det, jeg funderer meget over pt.
I ved, de der konstante overspringshandlinger – et ord der faktisk ikke engang dækker dét, jeg egentlig prøver at forklare. Jeg tror, at vi er mange, der konstant prøver at flygte lidt. Fra livet, fortiden, nuet og kendsgerningerne. Hvis de fleste af os skulle være ærlige, så tror jeg, at vores børn “tricker” noget i os, der ikke nødvendigvis er rart at rumme. For mig har disse tanker og følelser intet med mine børn at gøre. Men fordi min kærlighed til dem er så ubetinget, så roder den også op i alt mit habengut. Men det vil jeg ikke flygte fra. At holde ferier med andre familier ville klart dulme den der lille konstante uro, jeg bærer på, men jeg øver mig på noget her, som nogen kalder tilstedeværelse. Det her trekløver står sammen i tykt og tyndt. For good or bad. Trods miniangstanfald ved poolen. Og det, der er værre.
Men også alt det gode. Alt det tossede vi laver sammen. Minder in the making. At have tiden og udsigten til lange dage med mine børn er min luksusvare på hylderne i mit eget supermarked.
Hov, jeg ved faktisk ikke om alt det ovenstående gav mening for andre end mig selv. Men nu til det konkrete. Temaet for denne ferie… “

Guderne ved jeg har tilbragt meget tid alene med mine børn, helt fra de var små nye babyer frem til nu hvor de er små skolepiger.  Talte med min mor om emnet og er der noget der kan provokere mig så er der altså hende. Hun mente ikke jeg ville kunne finde på at tage væk, sådan helt væk alene med mine børn, hun gættede på jeg ville få selskabssyge i manglen på andre voksne, så 14 dage efter tog vi alene afsted –  3 dage og det var PRAGTFULDT !

Her i efterårsferien gør vi det igen, pigerne ved ikke noget om det endnu,  overrasker dem med en tur kun os 3. Velkommen til endnu mere nærvær og intens samvær, helt uden angst 😉

(Sidste ferie på Mallorca var vi 13 mennesker afsted, så jeg dem ikke voldsomt meget. Til gengæld fik drukket en masse vin og talt med voksne ;-))

8a4bfef6-956d-4004-9d52-36a785876565

 

Tak til Pernille og Mr. Snack for inspirationen.

Maise

 

Action, bikini pic’s og den store hammer – Maise Rygaard

I sidste uge toppende mit frustrations niveau, det udmundede sig i blogindlæget ” Elevatorvægt”. Det var enormt berolignede at læse alle de beskeder fra læsere der kunne genkende det utilfredstillende spisemønster. Tak for responsen <3

Jeg gik i tænkeboks, den helt store af slagsen for at lægge en plan for hvad jeg skulle gøre for at få buk med det område i mit liv der bliver ved med at være utilfredsstilende. Jeg har haft virkelig gode resultater med C9, perioder med juice, personlig træning og kostprogram. Dog er jeg alligevel endt tilbage i de gamle mønstre. Som om hovedet ikke er rigtig med mig på distancen.

En god veninde huskede mig på, at jeg for nogle år siden  var i hypnose og jeg i 6 måneder ikke drak sodavand ( ingen Pepsi Max ) og jeg i knap 4 måneder ikke rørte sukker, andet end i meget små mængder. Det fedeste af det hele var at jeg ikke var i kamp eller konflikt med mit hoved en eneste gang. Det var SÅ nemt. Siden tog jeg på ferie og husker at jeg besluttede mig for at det ville være hyggeligt at spise slik og sodavand igen og stille og roligt sneg mine gamle mønstre sig ind på mig igen. Der skulle jeg nok have fået en hypnose tur mere, nu hvor jeg ser tilbage.

Synes det er nogle tankevækkende indlæg jeg skrev dengang:

 

Overspisning, vulgært og bare FOR meget

Hypnosen VIRKER

Update på hypnose & bikini pic’s

I morgen overgiver jeg mig igen hos hypnoterapeut Jeanette Breim og jeg kan næsten ikke vente med at få hjernen programmeret om. Min kæreste synes det lød vildt og ikke helt så optimalt for fællesskabet at jeg kun ikke vil kværne usundt sammen med ham  længere, så han tager med og får også en tur med den store hammer <3

Jubiii lys forude, jeg er fuld at håb, glæde og tro på at der foran mig ligger et mere ukompliceret liv når vi taler mad og snold.

b878f402-c090-4ef6-bca6-4a3a429eb57d

Stay tuned 🙂

Maise

Det er okay at sige fra…eller – Maise Rygaard

Kæft jeg har været på overarbejde den seneste tid….

Sidste uge lykkes det mig at glemme min far’s fødselsdag, en af mine bedste veninders fødselsdag samt hendes datters 2 års fødselsdag. Normalt er jeg kendt for aldrig at glemme sådanne ting. Blev både flov og ked af at verden åbenbart primært snurre rundt om mig selv pt. Sandheden at jeg er stoppet med at kigge i min kalender, jeg ved faktisk ikke hvorfor, måske fordi kalenderen minder mig om alt det jeg skal huske ?!

I går burde jeg have været til konfimation, i aften burde jeg have været til en af mine bedste venners grand prix fest. Jeg kunne ikke overskue nogen af delene. Helt tydeligt at mærke at en pause var fuldkommen nødvendig. Til begge arrangementer meldte jeg sandheden ud, at jeg ikke kunne få det til at hænge sammen. Gudskelov fik jeg ikke balle, men blev mødt med forståelse. Det føles jo ret underskudsagtigt at melde fra til fester som jeg normalt ville ELSKE at deltage i.

Livet er bare sådan at et hver valg indeholder et fravalg, og det er helt umuligt at kunne alt på sammen tid. Det er nok den største livsudfordring der har fulgt mig altid. En grådig appetit på livet, på oplevelser, på mennesker, på nyt og spændende …

På skift brænder jeg periodisk sammen nogen gange er det mentalt, andre gange fysisk. Her kommer pause ind i billedet.

Det kunne lyde som jeg var i farezonen for stress, en riskio jeg ikke er blind for men alligevel føler mig tryg ved ikke vil ske, da jeg netop kan finde ud af at sige nej tak til alt andet i de perioder. En overlevelsestategi der er helt nødvendig at kunne mestre i den type liv jeg gerne vil leve. Jeg tager denne bededagsferie som en mulighed for et tiltrængt åndehul.

Jeg har et liv’, med den ene liv er jeg fuldkommen sikker på hvad jeg vil. Jeg har nogle ganske konkrete mål med mit liv som jeg indfrier et efter et. Jeg ved jeg er en god mor og viser mine piger hver dag at glæde og kærlighed er alt. Jeg viser dem at det kan betale sig at gøre sig umage med de ting vi beslutter os for, også selv om det så i perioder betyder at vores fokus flyttes til noget andet.

Hele humlen med denne blog er blot en accept af at det ikke lykkes nogen at præstere som den bedste på alle områder i livet, ihverfald sjældent på samme tid. I sidste ende skal vi blot sikre os at vi er lykkelige med omstændigehederne. Trods der er visse perioder med ekstra arbejdspress, så ELSKER jeg det jeg laver.

Jeg føler mig mega lykkelig mens jeg arbejder med  præcis de ting jeg elsker. Ja denne periode er stram på alt, men hvad kunne jeg forvente ? Højsæson i eventbranchen, åbning af webshop og et kærlighedsliv jeg rigtig gerne vil pleje og værne om. Ting tager tid.

Det er okay at vi lægger os i selen i perioder for at flytte os i livet.

Hvad end dit liv skal indeholde ? så lev i så harmonisk en accept af situationen som den er. Livet ændre sig hele tiden. Intet forbliver det sammen. Alt er variabelt og i bevægelse….

Det vi kan tænke over er hvad vi ønsker os af dette ene liv ? Hvad vil vi opnå ? og ikke mindst hvorfor ?

Hvad er succes ? Hvad er lykke ? Det er så individuelt >3 Og noget der er muligt at vurdere for andre end en’ selv.

Jeg nyder weekenden i et sommerhus langt væk fra alt, med en mand jeg rigtig godt kan lide. En der på mange måder er mit eget spejl i drive, energi og  glæde – det føles godt at sove 15 timer i døgnet og kigge på bambier sammen under en dyne i sofaen – det er også livet <3

fil-13-05-2017-13-18-02

 

LEV !

Maise

fil-13-05-2017-13-17-27

Older posts