• ···

Silence retreat – så ramte stilheden – del 2

Stilheden nærmer sig. Kun et spørgsmål om 30 eller 60 minutter så skal jeg ikke kommunikerer med nogle. Lægger mig på sengen. Den føles ny. Mit hvide sengetøj dufter himmelsk godt. Bemærker min mave har det godt. Juiceudrensning er effektivt. Eneste ubehag jeg mærker er træthed. Udmattelse. Den bekymre mig faktisk. Tænk hvis jeg er syg. Falder hen i let søvn.

Rikke fra jylland kommer forsigtigt ind af døren. Hun er varm, smilende og meget åben fornemmer jeg. Sætter mig op i sengen. Vi taler 20 minutter. Det er hendes 3-4 gang på retreat. Hun kigger mig intenst i øjenene mens hun siger ” Det bliver uforklarligt smukt og meget sårbart”. Vi aftaler at vi ikke taler mere sammen og går i silence efter Lisbeth har budt velkommen.

Fil 24-03-2016 11.49.58

Seancen fra færgen med de 3 sjællænder banker på i min hukommelse. Jeg føler jeg kender dem. Jeg føler jeg kender Rikke. Hvad med de andre jyder ? Dem har jeg ikke talt med. Det behøves jeg heller ikke. GOSH hvor er det befrigende. Jeg kan slippe helt. Ikke smile. Ikke hilse. Ikke spørge ind. Ikke fortælle noget som helst om mig selv. Følelsen af kun at være mig gør mig tilfreds. I sådan en grad at jeg næsten bliver flov over jeg føler sådan.

En smuk blid klokke ringer. Forsigtig fine spil af lyde. Helt drømmeagtigt. Klokken betyder samling.  Går ud af det smukke hvide hus og hen i salen som bliver rammen for rigtig mange timer de næste dage. Salen er fin.  Smukt lys. God lyd. Pyntet smukt i indisk tema.

Lægger mig på ryggen på min yogamåtte. Lader hovedet hvile på min datters hjerte-kugle-pude fra Tiger butikken. Den pude er kærlighed. Dufter af hende. Trækker mit hvide tæppe helt op til hagen. Lisbeth taler til os. Med den mest beroligende stemme. ” Nu er du her på Samsø – du skal ikke noget – der forventes ikke noget af dig – du skal blot være dig”.

Kunne mærke svie i min hals. En klump sad som en tennisbold. Salte varme tårer flød. I de få ord lå al den frihed jeg havde racet efter. Lisbeth lagde en hånd på hver af mine fødder. Varmen fra hendes hænder strøg lige igennem mine sorte strømper.

Hun sagde ” Slip alt hvad du er rejst fra “. Tænkte på min torsdag aften i fuldkommen tidspress og stress. Tænkte på turen over med færgen. Tænkte på alt det jeg var rejst fra. På sjælland lå masser af udfording. Nogle tunge nogle af slagsen. Masser af svært skidt. Det kunne bare blive derover. Jeg var på en Ø. Al elektronik slukket. Jeg var fredet.  Urørlig.

Tænker på børnene. Glider væk og ind i meditationen. Huske ikke andet end luften skulle ind igennem næsen og ud igennem munden.

Frokost. Enorm lækker mad. Holistisk. Vegetar. Økologisk. Har ikke spist sådan før. Det smagte ualmindelig godt. Jeg er gået i silence. Jeg er helt klar. Nok det eneste jeg har lyst til. Mødet med mig selv. Spiser med udkig til marker. En rød traktor kører rundt langt væk.

Fil 24-03-2016 11.47.41

Vi har fået afvide vi intet skal. Ikke stille vores tallerken på plads. Ikke sætte stolen ind efter os. Rejser mig bare og går. Amazing. Går i seng kl. 13:39. Kan sove 2 timer til næste meditation. Føles som den bedste gave.

<3 Jeg skal ingenting <3

Vågner 1,10 min senere af mig selv. Går på terrassen. Samsø er gået i stå. Tænker. Et retreat på Manhatten ville aldrig kunne gøre det samme. En sort krage flyver tæt forbi mig. Den skrapper. Lyden er komplet uudholdelig. Skrap og indtrængende. Tænker på min mor. Hun sagde ” du klarer aldrig 3 dage uden din telefon”. Hun tager fejl. Jeg kan lide det. Tænk om dette bliver en øjenåbner for hele min opfattelse og frygt for at være alene. Har altid stået ved og indrømmet at selskab med mennesker fylder mig op med energi og glæde.

Fil 24-03-2016 11.51.39

Shit jeg har mange tanker i hatten. De skifter og taler i munden på hinanden. Tænker på Søren. Tænker på børnene. Jeg elsker dem alle 3.

Interessant at gøre sig selv højere end tankerne og observere dem oppe fra.

Tænker på kærlighed. Tænker på hvordan den findes i så mange nuancer. Tænker på hvad børnene ser nu. Kærlighed som jeg ønsker de finder mangen til. Hvor den er sund. uafhængig. Håber de får fine gaver med fra mig til deres liv. Jeg er så vild med de 2 piger. De er skabt inden i min krop. Vi hører sammen. For altid. Græder. Længe. Lige til min klump i halsen er opløst. Væk. Trækker vejret.

Bemærker sult.

Tager min notesbog med ned i huset. Sætter mig i en stor lædersofa. Den dufter godt. Spiser en kold hindbær snack i et glas på høj stilk. Rummet jeg er i fungerer som bibliotek. Bøger med relevant stof til rejsen indad. En kvinde der arbejder på retreatet kommer helt hen til mig. Jeg søger øjenkontakt. Helt instinktivt. Smiler til hende. Hun afviser min øjenkontakt. Kigger end ikke på mig. Gud hvor akavet. Minder mig selv om jeg har et hvidt skilt på min bluse. In Silence. Konceptet er at jeg ikke skal opsøge andre mennesker. Blive hjemme hos mig selv. Det er nyt. Svært. Tænker at hun ikke kan lide mig. Ved godt det ikke er sandheden.

Den næste time i yogasalen præsenterer noget mærkelige. Grænseoverskridende. Jeg er helt uforberedt. Jeg har jo besluttet 100 % commitment.

 

Fortsættelse følger…..

Læs del 1 HER

Følg Lisbeth Johansen HER

Maise

Silence retreat – en af mit livs største oplevelser – del 1

Torsdag aften. Så nåede jeg til at pakke. De sidste 1,5 år har jeg drømt om et retreat. I morgen er der afgang. Klokken er 21:30, børnene sover sødt og jeg er alt for sent i gang med at pakke. Tøj og ting bliver puttet i tasken, taget op igen, hen og læse på programmet, hvad var det egentlig jeg skulle medbringe :
Sengetøj – tjek
Håndklæder – tjek
Varmt tøj – tjek
Yoga måtte – tjek
Vækkeur – ejer jeg ikke
Må have pakket til 3 uger og ikke 3 dage. Klokken 21:45 tikker der en besked ind på min telefon. Børnenes weekend planer er netop aflyst og udsigten til mit retreat er på et sekund helt væk. FUCK ! ringer til mormor der sidder  midt i rødvin og gamle kollegaer ”øh hej mor, undskyld jeg forstyrrer, men kan du passer børnene hele weekenden ? Jeg aflevere dem kl.07 i morgen ? ”. Verdens bedste mormor siger ja. Pakker videre mens jeg overvejer om dette bliver sidste aften i mit ” gamle liv”.
Kl.07  kysning, kramning og afsætning af børn hos mormor & morfar –  og så afsted mod færgen. Talter i telefon stort set hele vejen, ligger viber beskeder til mit nærmeste netværk. Holder ind på en resteplads, laver en video til min facebook profil der fortæller hvad jeg er på vej til. Spændt, glad og nervøs i en stor lettere forvirrende kombination.
Mødes med 3 andre sjællændere ved færgen i Kalundborg. Min bil parkerer jeg på havnen og sammen sejler vi over. Det var planen. Jeg kunne åbenbart ikke stige ind i en bil der er tjekket ind og holder på færgens venteområde spor 6, nej jeg skulle have siddet i bilen mens man kører ind gennem bommen. Trods min plads i bilen er betalt og vi har registreter 4 passagerer. En sur havnemedarbejder ser meget beslutsom ud. Øv. Jeg må købe en billet til gående. Står ved automaten, lettere stresset og kan ikke huske nogle af mine dankort koder, forsøger med 2 kort, begge taster jeg forkert pinkoder til. PIS. Midt i det hele ringer min chef , han lyder glad og vil gerne både sludre og lave sjov. Taler med ham, mens mit hoved tænker på pinkoder, en havnemedarbejder stikker hovedet ind og afbryder ” færgen sejler snart, kan du få det til at virke?”. Ligger på med chefen, husker en’ kode, trækker en billet og løber om bord på båden.
STØN!
Lander ved et bord med de 3 sjællændere de er super søde. Flow i samtalen, vi griner og udveksler informationer om erhverv, civilstatus, børnestatus, retreat erfaringer og jeg når også at typebestemme dem alle 3 ud fra enneagrammet. Drikker en halv liter cafe latte, mens jeg tænker på jeg snart skal slukke begge mine telefoner og indtræde i en helt anden verden end den jeg forlod på sjælland.
Jeg trænger, jeg er træt, syngende træt, helt i knoglerne sidder trætheden og bore sig dybere og dybere ind i mig . Føles som min krop ved, at den lige skal holde den sidste bid vej over til destinationen, så kan jeg slippe.
Vi kører af færgen, denne gang er jeg inde i bilen. Hej Samsø. 5 minutter efter ankommer vi til det flotteste store hvide hus. På toppen af en bakke ligger dette gudsbenådet sted ”dansebjerg”. Det er ejet af Poul Krebs. Kæmpe sted med sjæl og pragt.
12899844_574411932726221_566981153_n
Lisbeth Johansen – kvinden jeg er blevet introduceret til igennem Søren til en galla i november sidste år åbner døren i et kæmpe smil. Åhhhh landet. Jeg træder ind og bliver omfavnet i et stort langt varmt kram. Sådan et der er helt ægte.
Huset er varmt og rart, der lugter af hash når jeg tænke indtil det rammer mig at det nok er røgelse som jeg ingen forstand har på. Griner af den tanke. Der er rent og så mega hyggeligt. Lisbeth viser an til mit værelser. Åbner døren op til det fineste hjørneværelse. Må være det bedste rum i huset. Lyset vælder ind. Udsigten er helt enkel, marker, vindmøller og havet. Til værelset er en dobbelt dør med udgang til stor terrasse. Går ud, tager billeder, trækker vejret, min sjæl smiler. Føler mig så godt tilpas.
Sender en sms til min mor og Søren om jeg er godt fremme og går OFF LINE. Når ikke at læse deres svar før jeg slukker.
12896325_574411992726215_1818023967_o
Jeg skal sove sammen med en jyde. Hun er ikke kommet endnu. Spændende hvem hun er.
Trækker vejret dybt. Jeg er så mør til at lade denne oplevelse omfavne mig.
Fortsættelse følger….
Maise